Uwe: Jeg må se indad
Uwe Rösler ærgrer sig selvsagt over aftenens nederlag, hvor AGF med to mand i overtal endte med at tabe årets første hjemmekamp til FC Midtjylland.
AGF havde alle muligheder for at sikre sig en tiltrængt sejr over FC Midtjylland på hjemmebane her til aften, men kynismen svigtede De Hviie, der endte med at tabe 2-3.
Gæsterne havde ellers fået to mand udvist, og der stod dermed stort overtal på menuen i det sidste kvarter af dagens kamp, men det lykkedes altså på ingen måde at få det optimale ud af situationen.
– Jeg ser i første omgang på mig selv for at finde svarene på, hvorfor det ikke lykkedes at udnytte vores overtal bedre. Jeg må hjem og analysere på det, sagde Uwe Rösler til TV 3 efter kampen.

Der skal være balance i tingene
Cheftræneren kunne se sit hold spille en rigtig flot 1. halvleg, hvor den ene chance efter den anden blev brændt. Køligheden foran mål skal derfor trænes i den kommende tid, forklarede cheftræneren.
– Det handler om at træne det så meget som muligt, men det handler også om at balancere tingene. Vi skal jo både træne defensiven og offensiven i løbet af en træningsuge, siger Rösler.
Aftenens nederlag efterlader AGF på ligaens 5. plads – syv point efter FCK på 3. pladsen, der har en kamp i hånden.
Flere AGF Nyheder
-
Udebaneafsnittet udsolgt til ACH – AGF -
Officielt: AGF sælger Jensen-Abbew -
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller