![](/wp-content/themes/yootheme/cache/f9/uwe-rosler-og-fans-f91390d9.jpeg)
Uwe: En svær periode
Efter gårsdagens dyst mod FCK var Uwe Rösler klar i mælet: Det er en udfordrende tid for AGF.
Med gårsdagens remis mod de forsvarende mestre er AGF nu oppe på fem kampe i træk uden sejre, og det efterlader klubben på en aktuel 7. plads i Superligaen.
Uwe Rösler erkendte efter opgøret, at man er inde i en udfordrende tid.
– Vi vil gerne vinde kampe. Jeg kan ikke lide at tabe eller spille uafgjort. Især på hjemmebane vil vi gerne vinde kampe. Men i øjeblikket er det svært for os. Vi har udfordringer, og vi prøver at løse dem, sagde cheftræneren, der dog også ser positive takter.
– Vi var meget konkurrencedygtige, især i anden halvleg. Vi var tæt på at vinde over FCK, som er det bedste hold i landet. Så vi er meget konkurrencedygtige. Men for at gøre de uafgjorte kampe til sejre, har vi brug for, at alle er med, sagde Rösler.
Lignende periode sidste år
Både Mortensen og Rösler lagde efter kampen vægt på, at man var i en lignende situation sidste år – en sæson, der som bekendt endte med bronzemedaljer til AGF.
– Vi var i en lignende position i første halvdel af sæsonen sidste år. Det, der har ændret sig, er, at forventningerne i år er meget høje, og det er på grund af vores flotte præstationer sidste sæson, siger cheftræneren.
![Uwe Rösler på Ceres Park.](https://ksdh.dk/wp-content/uploads/2023/08/uwe-rosler-paa-ceres-park-1024x561.jpg)
– Så tager vi det trin for trin – kamp for kamp. Superligaen er en liga, der handler om marginaler. Det er en tæt liga – et mål her, et mål der, et point her, et point der. Det er små ting afgør kampene og alle kan slå alle. Men vi er stadig med, sagde Uwe Rösler.
Han får nu en lille kamppause, hvor der kan arbejdes yderligere med at gøre AGF-truppen top seks-klar, idet næste Superligakamp først er mod Lyngby den 22. oktober grunder landskampspausen.
Flere AGF Nyheder
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne
-
Kom med Lyden AGF til pressemøde med ny fodbolddirektør og årets første åbne træning på Fredensvang
-
Kom med til SFA Cup 2025
-
Blog: Hvad gør vi med kontrakterne, Carsten?
-
Haugen har succes sydpå: Hansa Rostock afventer AGF
-
3F Superligaen er klar med ny kampbold