Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Ungdomsholdene med udenlandsk modstand, comeback og topfodbold


| Rasmus Fisker |

Tirsdag spillede AGF’s U19 young guns den sidste tuneringskamp kamp i U19 drengeligaen. Hvordan det gik, og hvordan det gik i træningskampen imod tyske Union Berlin fredag på Fredensvang, kan du læse om her.

Der er har været heftig aktivitet for vores unge talenter på det seneste. Masser af kampe, nye young guns i Uwe Röslers Superligatrup, ungdomslandskampe, Future Cup-kampe og en international modstander. I dette tilfælde tyske Union Berlin, som U19 også mødte i september 2024.

Vi starter ungdomsrundturen i Odense.

Sidste omgang i Ådalen

Vi skal ikke på værtshus, men derimod en tur til Odense. Tirsdag eftermiddag gik et ganske slagkraftigt U19 mandskab på banen i Ådalen for at møde et OB.

OB havde muligheden for at at spille sig i top tre i U19 drengeligaen. De Hviie kunne ikke avancere mere i tabellen end den aktuelle femteplads, men der var til gengæld mulighed for at slutte godt af i ligaen og vise AGF-DNA’et.

Frederik Emmery var desuden at finde i startopstillingen igen ligesom i sidste weekend (imod FCN) sammen med Frej Elkjær Andersen, Oskar Skou Haugstrup, Christian Storch samt Tomas Kristjansson.

Frej Elkjær og Frederik Emmery foran AGF-logoet på Fredensvang.
Foto: KSDH.dk

AGF spiller en fin kamp bortset fra de første 10-12 minutter, hvor young guns også måtte indkassere et mål. Efter kun fem minutters spil bragte Valdemar Bolander Hansen de stribede fra Fyn i front. AGF er nede med et mål ved halvleg. Der er chancer til begge hold. og kampen er meget lige.

AGF svarer dog igen på smukkeste vis! I slutningen af anden halvleg sætter AGF bolden hurtigt i gang fra egen banehalvdel. AGF driver bolden centralt, og William Rygaard laver et godt løb i ryggen på OB´s stopper.

Andreas Harsløf slår så bolden med kirurgisk præcision ned igennem til Rygaard. Han takker for den smukke aflevering og sparker den i kassen til 1-1.

U19-holdet i samling inden kamp.
Foto: Kronborgfotos

Det bliver også kampens resultat, og det betyder i ungdomsregi straffespark om et ekstra point, og den konkurrence vinder AGF.

Det betyder at young guns har spillet sæsonen færdig og sætter to point i banken. Holdet ligger stadig nummer fem i U19 drengeligaen med 41 point for 26 kampe.

Vejle der ligger nummer seks kan teknisk set overhale AGF, men det kræver to sejre over FC Nordsjælland og Silkeborg. Rækken toppes af FC Midtjylland med 55 point for 24 kampe.

Vi runder ungdommen helt af i næste uge her på KSDH med en sæsonevaluering med Niki Zimling.

U19-trænerstaben.
Foto: Kronborgfotos

Zimling: – Vi formår at skabe en god præstation

KSDH fangede cheftræner Niki Zimling for en kommentar til præstationen i Ådalen.

– Jeg synes igen, vi formår at levere en god præstation. Vi gør rigtige mange gode ting, men i sidste ende er 1-1 et fair resultat. Vi er konkurrencedygtige, og de unge spillere får sgu vist sig godt frem og er modstandsdygtige i hele kampen, siger U19-træneren.

AGF havde afslutningsvis valgt en træningskamp for U19. Fredag tog U19 drengene imod det tyske hold Union Berlin hjemme på Fredensvang. Her trak AGF det længste strå og vandt 2-1 på mål af Adam Fuglsang på hovedstød og et mål af William Rygaard.

Hvordan var den kamp så ovenpå en meget lang sæson?

– Vi møder et hold med gode individuelle kvaliteter, især på deres offensive spillere, men det var vores tredje kamp på en uge. Vi var lidt trætte, så de var pressede de unge gutter der. Vi gør dog tingene færdige og leverer. Det var en fin måde at slutte sæsonen på.

Her lukker vi U19 ned, men runder sæsonen ordentligt af i næste uge med en større evalueringssnak.

Niki Zimling jubler.

Kampfakta: OB U19 vs. AGF U19

Spillested: OB – Ådalen, Søndre Blvd. 172, 5000 Odense.

Spilletidspunkt: Tirsdag den 20. maj kl. 16:30.

Resultat: 1-1 (AGF vinder på straffespark)

5: Valdemar Bolander Hansen (OB)

82: William Rygaard (AGF)

Holdopstillinger: 

AGF: Viktor de Paoli, Christian Storch (76: Andreas Harsløf) Sölvi Stefánsson, Oskar Skou Haugstrup (46: Sebastian Schøt) Tomas Kristjansson, Frej Elkjær Andersen (46: Ekemini Ime (76: William Rygaard) Frederik Emmery, Adam Fuglsang, Valdemar Rosenberg (56: Stefen Erwan Tchamche) Zander Grantzau, Liam Almajid Eggert.

OB: Marcus Eskildsen, Noah Hovgaard Lassen (80: Mads Larsen) Magnus Hvitfeldt Andersen (76:  Daniel Issa Amtrup)Viktor Bender Larsen, Vitus Friis, Elias Hansborg-Sørensen, Gustav Wulff (80: Noah Damsø) Valdemar Bolander Hansen, Nikolaj Juul-Sandberg (36: Lasse Legolas Embring Andersen) Adam Amrani, Marcus Mccoy (46: Mikkel Juul Jørgensen).

U17 med nederlag på plastic, mens U15 fortsætter festen

Længere nede i årgangene har der også været gang i kampene.

U17 led lørdag et 4-3 nederlag til FC Nordsjælland i Farum efter at have været bagud 3-0. William Thomsen x2 og Christian Emmery fik dog bragt balance i regnskabet, inden De Hviie fik en kold spand vand i hovedet i minut 89, hvor Farum-drengene scorede til 4-3.

Resultatet efterlader AGF på rækkens 8. plads med tre kampe igen.

Hos U15 var der mere medvind på græstæppet, og holdet hapsede en 0-1 sejr over Farum Boldklub lørdag eftermiddag. Johan Friis Mortensen stod for kampens enlige scoring. De tre point holder AGF i spil til at tage ligatitlen. De Hviie er nummer to med et enkelt point op til EfB på 1. pladsen. Der resterer tre spillerunder i U15-ligaen.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle