Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Zimling: U19 viser den rigtige karakter


| Rasmus Fisker |

Der var smæk for skillingen på VB Parken, da AGF U19 lørdag krydsede klinger med Vejles ditto. AGF skulle forsøge at komme tilbage på sejrssporet med efter sidste rundes hjemme nederlag til AC Horsens.

Det var kun Zimlings U19-drenge, der var i kamp i denne weekend, da U17-drengene først spiller næste weekend – fredag den 1. december mod Lyngby ude.

AGF skulle prøve at komme tilbage på sejrssporret efter to nederlag i streg, og indstillingen fejlede intet.

Kampens forløb

AGF kom rigtig godt ud af starthullerne mod et Vejle-mandskab, der stillede op i en 3-4-3.

Hjemmeholdet fik overhovedet ikke ro på bolden på noget tidspunkt – det var all-in for U19-young guns.

I første halvleg kom AGF igennem to-tre gange og var ved at blive farlige mod mål. Særligt via standardsituationer, men der var også en ukendt faktor i form af en god blæst over VB-park.

Vejle har til gengæld en stor mulighed, hvor De Hviie får reddet den væk på stregen.

AGF trykker generelt vejlenserne godt i bund i form af et højt pres og tvinger dem til at sparke langt hele tiden, hvilket hjemmeholdet havde svært ved at finde løsninger på.

Martin Mai på Fredensvangs bane 1. I U/19 drengenes 2-1 sejr over AaB
Foto: Rasmus Fisker

2. halvleg – et fantastisk spark

Billedet fra første halvleg forsætter. AGF sidder på kampen, og det giver udbytte på noget så specielt som en ballonbold.

Der opstår en standardsituation, hvor bolden falder ned udenfor feltet, bolden bliver clearet op i luften, hvor Martin Mai vælger at sparke på læderet første gang.

Bolden ryger i kassen ved nærmeste målhjørne på et fantastisk spark.

AGF har flere gode muligheder, men det bliver ved de 1-0 til De Hviie som i slutminutterne får angriber Erwan Tchamche udvist på sit andet gule kort.

Zimling roser sit kollektiv for karakter

Det var en ganske fornøjet Niki Zimling, som KSDH fik en kommentar fra efter kampen.

Cheftræneren reflekterede således over sejren:

– Det var vigtigt for os at komme med en helstøbt præstation i forhold til det høje pres og det aggressive udtryk, og det må man sige virkelige lykkedes fra kampens start, siger cheftræneren.

– Det er altid svært at komme tilbage efter to nederlag (Sønderjyske og AC Horsens), det kræver, at man har den rigtige karakter og indstilling, og det må man sige, at vi havde i dag, fortæller Zimling.

AGF's U19-træner, Niki Zimling.
Foto: AGF.dk

Zimling var i øvrigt bestemt ikke enig i kendelsen omkring det røde kort til Tchamche.

– Det røde kort synes jeg, ikke var der. Det er to diskutable situationer, hvor han får kort. Jeg synes, det var hårdt dømt, det må jeg være ærlig at sige, også i forhold til den linj,e der var lagt inden. Tchamche spiller for øvrigt en pragtkamp, især i anden halvleg var han virkelig stærk, siger Zimling om sin unge angriber.

Stefen Erwan Tchamche scorer til 1-0 i U/19 holdets 2-1 sejr over AaB. lørdag den 2 september på fredensvangsbane 1.
Foto: Rasmus Fisker

Den gode karakter og det at være klar fra start får U19-young guns også brug for i dette kalenderårs sidste udekamp imod FCK.

Fredag den 8. december spiller drengene imod FCK klokken 14 på Peter Bangsvej på Østerbro.

FCK er et af de mest formstærke hold i ligaen og ligger nr. 2 med 26 point for 10 kampe.

AGF befinder sig efter sejren nu på en 6. plads med 20 point for 12 kampe. U19 drenge ligaen toppes af FC Midtjylland.

Kampfakta

Spillested: VB Parken 7100 Vejle

Spilletidspunkt: lørdag 25. November Kl. 12:30

Resultat: 0-1

48: Martin Mai (AGF)

Holdopstillinger:

AGF: Asger Hemmer-Hansen, Gustav Schjøtt (45: Frej Elkjær Andersen)  Mikkel Kannegaard, Luka Callø Carstensen, Rasmus Düring, Bertram Zacho, Malthe Friis-Christensen , Martin Mai, Lukas Falk Hansen (72: Noah Strandby Oliver) Frederik Emmery (77: Noah Have) Stefen Erwan Tchamche.

Vejle: Gustav Knudsen, Lasse Flø, Andreas Mayn Tomaselli, Rasmus Lundsgaard (82: Andre Monteiro) Sander Ravn (67: Mohammad Tamim) Aslami Theo Laursen (56: Bright Appiah) Frederik Strømdahl Flaskager, Tobias Lykkebak, Theis Eskildsen, Anders Sønderskov, Magnus Udengaard (67: Anton Klaster).

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle