
U19 var som nat og dag – U17 fik uafgjort mod Lyngby
Zimlings U19-tropper har været i aktion to gange i ugens løb, mens Niklas Backmans U17-drenge var i aktion hjemme på Fredensvang lørdag imod Lyngby.
U19 var som nævnt i aktion to gange i løbet af sidste uge. Onsdag hjemme imod Vejle og lørdag ude i sæsonens sidste drengeliga-kamp imod AC Horsens.
Kampenes forløb – Vejle B
De to kampe var lidt som dag og nat. Onsdag mødte U19 young guns Vejle hjemme på Fredensvang.
AGF stod fint i forsvaret, hvor Mikkel Kannegaard også var at finde. Allerede efter ti minutter af opgøret gjorde Frederik Munk det til 1-0 for De Hviie.

Frederik Emmery ville også vise, at han efter sin Superliga-debut var klar til at bidrage, og det gjorde han ved at bringe AGF på 2-0.
AGF spiller en ok kamp, hvor de skaber en del chancer.
Drengene står lavt og har ikke bolden så meget, men slår til på de omstillinger, der byder sig. Det bliver også til 3-0 ved August Krogh Skovgaard.
Vejle får reduceret, men Malthe Friis-Christensen dræber kampen med sin scoring til 4-1. Det er kun kosmetisk at Vejle får reduceret til 4-2 til sidst.
AGF U19 vs. Vejle U19
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang 8260 Viby J.
Spilletidspunkt: Onsdag den 22. maj klokken 16:30.
Resultat: 4-2
10: Frederik Munk (AGF)
29: Frederik Emmery (AGF)
52: August Krogh Skovgaard (AGF)
63: Frederik Strømdahl Flaskager (Vejle)
75: Malthe Friis-Christensen (AGF)
87: Toby Pedersen (Vejle)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, Mikkel Kannegaard (57: Louis Thorbjørn Nielsen) Christian Storch, August Krogh Skovgaard, Malthe Friis-Christensen, Oskar Skou Haugstrup (75: Alan Sediq) Frederik Munk, Frederik Emmery (57: Lukas Falk Hansen) Adam Fuglsang, Marcus Lynge Bøgh Nielsen, Mark Ian Frøkjær Steffensen (82: William Thomsen).
Vejle: Gustav Knudsen, Lasse Flø, Andreas Mayn Tomaselli (55: Theo Laursen) Sander Ravn, Magnus Nykjær (55: Rasmus Lundsgaard) Frederik Strømdahl Flaskager, Tobias Lykkebak (67: Mohammad Tamim Aslami) Theis Eskildsen, Anders Sønderskov, Oliver Amby (55: Toby Pedersen) Magnus Udengaard (46: Anton Klaster).
Kampens forløb – AC Horsens
Lørdag skulle U19 young guns så i ilden imod et AC Horsens-mandskab, der var lidt ældre.
AGF stiller med en startopstilling, hvor der er tre førsteårs U17 med fra start og en bænk med kun fire spillere.
Det var også den sidste runde i U19 drengeligaen, samtidig med at U17 EM er i gang.

Det betød, at Frej Elkjær Andersen samt Rasmus Düring ikke var tilgængelige på grund af landholdstjeneste.
Det bliver ikke en kamp, de unge AGF’ere vil huske tilbage på med glæde…
Drengene forsøger at komme tilbage, da de hurtigt er nede 0-2.
Young guns går optimistisk til opgaven og har en tre-mod-to situation med mulighed for reducering.
Bolden skal bare spilles ind foran til en hvid trøje, der let vil kunne sparke den i mål.
Det der i stedet sker er, at bolden bliver smidt i fødderne på en Horsens-spiller, som sætter en omstilling i gang og bum 3-0 til effektive AC Horsens.
Spillet med bolden er egentligt fint, men fire personlige fejl bliver straffet hårdt.
AGF kommer bagud med hele 5-0, før Alan Sediq scorer det første af i alt to trøstemål med et enkelt ACH-mål indimellem.
6-2 bliver dermed slutresultatet.
AC Horsens U19 vs. AGF U19
Spillested: Jacobsen Plus – Kunst Arena 2 . 8700 Horsens
Spilletidspunkt: lørdag 25 maj. Kl. 13:00
Resultat: 6-2
13: Jashar Beluli (AC Horsens)
17: Jashar Beluli (AC Horsens)
43: Jashar Beluli (AC Horsens)
59: Omar Jarju (AC Horsens)
63: Jetmir Beluli (AC Horsens)
65: Alan Sediq (AGF)
73: Jetmir Beluli (AC Horsens)
88: Alan Sediq (AGF)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, Louis Thorbjørn Nielsen (67: Sölvi Stefánsson) Christian Storch, August Krogh Skovgaard, Malthe Friis-Christensen (57: Noah Strandby Oliver) Oskar Skou Haugstrup, Frederik Munk, Adam Fuglsang (55: Alan Sediq) Lukas Falk Hansen, Marcus Lynge Bøgh Nielsen, Mark Ian Frøkjær Steffensen.
AC Horsens: Selius Gindeberg (52: Loris Osmani) Ank Asmussen, Nikolai Vestergaard (61: Jetmir Beluli) Jashar Beluli (69: Lucas Mølholm) Emil Thau Rosenberg (69:Sory Traoré) Lasse Risager Kristensen, Mathias Frederiksen, Zanar Hussein, Omar Jarju (62: Rinor Rexhepi) Rasmus Nybo, Christian Levy Rasmussen.
Hvad er det der foregår?
KSDH.dk fangede Niki Zimling for at følge op på de to kampe.
Overordnet set var han tilfreds med Vejle-kampen i forhold til det chanceskabende spil og den defensive del.
Efter Horsens-kampen udtalte Zimling til KSDH.dk:
– Det var voldsomt bittert og totalt unødvendigt. Hvis du havde set kampen vil du sige: “Hvad fanden er det der foregår?”
Cheftræneren beklagede sig dog ikke over skader eller de manglende landholdspillere, da vi spurgte ind til det.
– Nej, vi har dem vi har. Jeg er til gengæld enormt imponeret over det mod, vi spiller med. Drengene blev bare ved og hang ikke med hovedet. De sidste ti minutter spiller vi ti mand, da indskiftede Sölvi Stefánsson ikke kunne spille kampen færdig. Alligevel var vi dominerende, men vi mangler at spille voksenfodbold, forklarer cheftræneren.
Vi spurgte Zimling om, hvad de to kampe kunne bruges til i forhold til pokalfinalen imod Randers Freja på tirsdag.
– AC Horsens minder en del om Randers, og de omstillinger vi lavede i Vejle-kampen, smagte vi selv i dag. Rent fodboldmæssigt når vi snakker taktisk og teknisk er vi meget bedre end dem (AC Horsens), men fodbold er også dueller, fysik, andenbolde og det direkte spil. Der var vi ikke gode nok i dag, fortæller Zimling.
AGF ligger pt. nummer otte i drengeligaen med 34 point i 26 kampe og har ikke flere kampe. Rækken er dog ikke spillet færdig endnu, men toppes af FC Midtjylland med 60 point for 25 kampe.
Lukas Falk Hansen blev topscorer for AGF med seks mål.
U17 med fremskridt
Vi runder af med U17, der havde en forfærdelig kamp i sidste runde imod SønderjyskE.
Her blev drengene skilt ad i et 4-0 nederlag.
På positiv-siden ser det ud som om, at Mikkel Bro Hansen lige så stille er ved at komme i gang igen på fodboldbanen.
Den normale førstemålmand, Victor de Paoli, var til U17 EM, så det gav chancen til Otto Andreas Neergaard Lyhne i AGF-målet mod Lyngby BK.
Drengene spillede en god kamp i forhold til seneste spillerunde.
I første halvlegs slutning kunne Linus Ben Würtz Thieler bringe sit hold foran 1-0.
Desværre fik Lyngby udlignet i anden halvleg, og kampen sluttede 1-1.
Det betyder straffespark om det ekstra point, og her nappede Lyngby sejren.
AGF ligger før de sidste to runder af U17 drengeligaen nummer fem med 41 point for 24 kampe.
I næste runde møder drengene de evige rivaler fra Brøndby på Brøndby Stadion den 1. juni kl. 13.00.

Vi fangede selvfølgelig også cheftræner Niklas Backman for en vurdering af hans hold anstrengelser.
– Det var en klar forbedring fra vores seneste kamp. Vi forsvarer godt og laver en rigtig fin holdindsats, men vi mangler lidt kvalitet på bolden for at vinde kampen, forklarer svenskeren.
Vi spurgte også ind til den nye mand i målet og Mikkel Bro Hansen – hvordan gjorde de det på banen?
– Otto spillede en rigtig fin kamp og havde flere gode redninger. Mikkel spillede de sidste 30 minutter, og gjorde det helt ok, siger Backman.
Sådan kom vi til vejs ende og ser nu frem til en Pokaldyst tirsdag.
AGF U17 vs. Lyngby U17
Spillested: AGF’s anlæg – Bane 4 (kunst) Fredensvang 8260 Viby J
Spilletidspunkt: Lørdag 25 maj. Kl. 13:30
Resultat: 1-1 ( Lyngby vinder på straffe)
45: Linus Ben Würtz Thieler (AGF)
68: Tristan Nilsson (Lyngby)
Holdopstillinger:
AGF: Otto Andreas Neergaard Lyhne, Andy Lindner (77: Mathias Runge Rasmussen) Ivan Thomsen, Oscar Nørgaard Dall, Zander Grantzau, Kristian Hjaltason, Linus Ben Würtz Thieler (62: Mikkel Bro Hansen) Lauge Alstrup Thomsen (73: Carl Gustav Degn) Wissam Maarouf, Valdemar Rosenberg (77: Johan Lindstrøm) William Thomsen.
Lyngby: Hjalte Mow Froholdt, Tristan Nilsson, Amin Peyman-Choopan, Hjalte Rødebæk Petersen Kropp, Mikkel Vernon, Jonathan Adebeci (62: Jannik Bindslev Borge ) Vilhelm Svenstrup, Theo Di Carlo (73: Svend Frydelund Damsgaard) Hamza Heidarali (87: August Rafn Geelmuyden) Ian Perez, Alexander John Titov Hansen.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers