
U19 i vanvittig afslutning imod OB
U19-holdet var i denne weekend i aktion mod OB, og her kan du læse, hvordan det gik. Vi har som sædvanligt også en kommentar fra cheftræner Niki Zimling.
Der skete ting og sager på Fredensvang i denne uge, selvom U17 ikke var i aktion. Der var nemlig spændende nyt om cheftræner Niklas Backman, og det kan du læse om her:
AGF får ny U17-træner – Backman får ny rolle
Dette følger KSDH op på i denne uge, men nu retter vi blikket mod fredagens tidlige kamp på Fredensvang.
U19-kampens forløb
Der var drama i pokalturneringens ottendedelsfinale, da Superligaholdet gæstede Skive torsdag og på en meget sen udligning i tillægstiden af Mads Emil Madsen, gik vi som bekendt videre.
At kampen ikke er færdig før dommerens slutfløjt er en sandhed i fodbold, som U19 også fik at opleve fredag eftermiddag på Fredensvang.
AGF havde angriber Stefen Erwan Tchamche med i truppen igen efter en skade, og det var også værd at bemærke, at Adam Fuglsang der længe har leveret på et højt niveau for U17 ligeledes var at finde på bænken.
Noah Strandby Oliver var ikke med i truppen, men skulle være ved at være klar igen efter sin skade i sidste Future Cup-kamp.
AGF starter ikke kampen særlig godt imod de stribede fra Fyn. Young guns er lidt på hælene i forhold til udeholdet. Drengene kommer hurtigt bagud i det som bliver noteret som et AGF-selvmål.
Alligevel sætter AGF sig på spillet efterfølgende og får skabt et par gode muligheder, der dog ikke bliver omsat til mål.
De Hviie går til pause nede med et mål. I anden halvleg formår young guns slet ikke at få sat et tryk på OB og kommer yderligere bagud 0-2.
Vild afslutning
Herefter bliver det en vild kamp og rodet kamp.
Ekemini Ime har fået smag for mål og i det sidste ordinære minut af kampen, reducerer han til 1-2. Nu bliver det vanvittigt for i det 96. minut scorer OB selvmål, og 2-2 bliver det til slutfløjt.
Det betyder i ungdomsregi straffe om et ekstra point. Dem napper young guns, da de scorer på fem spark, og OB brænder det sidste. Det bliver en sejr på straffe 5-4 og to point til U19 young boys.
Det betyder, at AGF stadig er i nærheden af toppen i U19 drengeligaen med 18 point for ti kampe, hvilket rækker til en femteplads.
Rækken toppes af FC Nordsjælland med 24 point for ni kampe.
Næste runde skal både U19 og U17 en tur til nordens Paris ifølge dem selv, nemlig Aalborg.
Lørdag den 23. november spiller U19 imod AaB kl. 13:00, og U17 spiller imod ditto kl. 15:15.
Vi runder U19 af med en kommentar fra Niki Zimling.
Zimling: – Vi mister vores værdier
Det var en cheftræner der var i syv sind efter kampen imod topholdet OB.
Det var en vild afslutning på kampen Niki, er du tilfreds med de to point og comebacket?
– Hvis vi kigger på kampen i det perspektiv, at vi kommer tilbage, er det sindssygt godt og drengene viser god moral, siger U19-træneren.
Og så kommer det klassiske men…

– Det, jeg er rigtig ked af, er, at vi mister vores værdier i løbet af kampen. Vindermentalitet, og det med at være stolte af at bære trøjen, det fejler vi lidt på i dag, og det er ting, vi aldrig nogensinde må gå på kompromis med, forklarer Zimling.
En fodboldkamp kan byde på op- og nedture i kampen, men mentaliteten og attituden, det er op til holdet selv, afrundede træneren snakken om AGF DNA’et.
Cheftræneren slog dog fast, at der også var noget positivt at tage med fra kampen udover de to point.
– Det er godt at se, at selv på en dårlig dag, kan vi stadig være med i kampen-. Det kunne drengene, siger cheftræneren.
Kampfakta: AGF U19 vs. OB U19
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang, 8260 Viby J. Bane 4 (Kunst)
Spilletidspunkt: Fredag d. 8. november kl. 12:30
Resultat: 2-2
3: William Rygaard (selvmål)
50: Elias Hansborg-Sørensen (OB)
90: Ekemini Ime (AGF)
95: Magnus Hvitfeldt Andersen (selvmål)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, Mikkel Kannegaard, Aksel Emil Halsgaard, Sölvi Stefánsson, August Krogh Skovgaard (46: Stefen Erwan Tchamche), Frederik Emmery, Frej Elkjær Andersen, Glad Egbedi, William Rygaard (46: Mark Ian Frøkjær Steffensen), Emil Helt (61: Adam Fuglsang), Ekemini Ime (92: Oskar Skou Haugstrup).
OB: Marcus Eskildsen, Noah Barholt Rasmussen (82: Anton Møller Hartmann Jensen), Noah Hovgaard Lassen, Magnus Hvitfeldt Andersen, Gustav Wulff, Elias Hansborg-Sørensen, Valdemar Bolander Hansen, Nikolaj Juul-Sandberg (62: Mads Riis Abrahamsen), Hjalte Boe (82: Sebastian Hvidbak Zografos), Marcus Mccoy, Julius Berthel Askou Harvey (71: Daniel Issa Amtrup).
Flere AGF Nyheder
-
Mikael Anderson: – Det er bare ikke godt nok
-
FC København – AGF: Medaljedrømmenes sidste nadver
-
Bag Fjendens Linjer med FCK-fan : – Det skal være en nyklassiker
-
FC København – AGF optakt: Påskepres i Parken
-
Reportage: Aarhusiansk invasion i Randers endte i mareridt
-
Randers FC – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Anderson: – Bekymrende, at vi præsterer så dårligt
-
Randers FC – AGF: En kæberösler til De Hviie
-
Efter udsolgt: Randers udvider udebaneafsnittet
-
Danmarksdemokraterne om Kongelunden: – Det handler ikke kun om mursten, men om tillid