
U17 tager femte sejr på stribe – U19 tabte på værdier
Som sædvanligt kommer der her på KSDH først på ugen en update på U19- og U17-drengenes kampe. De to hold stod efter weekends opgør tilbage med vidt forskellige fornemmelser.
Forårsfornemmelser var der vejrmæssigt ikke mange af på Fredensvang fredag eftermiddag, men de gode fornemmelser kunne nu sagtens have indfundet sig, da AGF og AGF 1880 havde afholdt rejsegilde for det nye talent- akademi tidligere på dagen.
U19-drengene havde dog en en ligakamp mod Silkeborg at spille, og med en flot udesejr over Brøndby i sidste uge med i bagagen, var der grund til optimisme.

Kampens forløb
En kold vind meldte sig over Fredensvangs Bane 4, hvor cirka 60 tilskuere havde trodset vejrguderne.
Kampen bølgede frem og tilbage i starten.
AGF lavede en del fejl og blandt andet en dårlig clearing førte til et Silkeborg-mål allerede efter ni minutter.
Silkeborg sad på kampen, og AGF var på hælene i forhold til Silkeborgs omstillinger, og den aggressivitet de bringer i kampen.
Efter et kvarter havde den nye førstekeeper, Marius van der Raad, en stor redning for AGF.

U19-drengene forsøgte at slå tilbage, og AGF havde et godt forsøg ved Noah Strandby Oliver efter en halv time.
Det gik, dog den forkerte vej, da Silkeborg bragte sig på 2-0 efter endnu en stor fejl i AGF-defensiven.
2-0 til Silkeborg blev også pausestillingen.
AGF prøvede at lægge mere tryk på i anden halvleg og kom bedre med i kampen, dog uden at det kom til at gøre rigtig ondt på modstanderen i form af en scoring.
AGF satsede mere og mere i løbet af anden halvleg, og Silkeborg udnyttede, at AGF blev mere åbne i defensiven.
Gæsterne lynede således to gange mere i anden halvleg, og satte punktum for en dårlig aften i takt med at regnen tog til.
– Vi tabte på vores værdier
Det var en skuffet Niki Zimling, der gav en kommentar til KSDH efter fredagens kamp.
– Vi tabte på vores værdier, og det må ikke ske. Vi er for passive i vores pres og lader dem have for meget tid på bolden. Vi mangler mod til at tage duellerne og havde for mange berøringer på bolden, siger U19-træneren, der altid lægger stor vægt på, at man skal kunne se AGF’s værdier i hver en aktion. Noget, der ikke lykkedes fredag.
– Vi får skabt lidt sporadiske chancer, men laver to store fejl i første halvleg som giver mål. En skuffende dag, siger Zimling.
De værdier, cheftræneren refererer til er blandt andet det høje pres, det aggressivt udtryk, den helstøbte holdindsats og det at spille med mod.
Søndag var AGF-truppen kaldt ind for at få analyseret kampen og få en snak om, hvad det betyder at spille i AGF.
AGF ligger pt. nummer 7 i U19-drengeligaen med 23 point for 15 kampe.

Zimlings tropper har før rejst sig, og mon ikke de gør det igen.
Næste mulighed er på Farum Park mod FC Nordsjælland lørdag den 2. marts klokken 13.
Kampfakta
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang bane 4 (kunst).
Spilletidspunkt: Fredag den 23. februar kl. 17:30.
Resultat: 0-4
9: Sebastian Biller Mikkelsen (Silkeborg)
34: Emil Kjer (Silkeborg)
76: Sebastian Biller Mikkelsen (Silkeborg)
79: Sebastian Biller Mikkelsen (Silkeborg)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, Louis Thorbjørn Nielsen (67: Rasmus Düring), Mikkel Kannegaard, Luka Callø Carstensen, Noah Strandby Oliver (83: Marco Olsson Valdes), Oskar Skou Haugstrup, Frederik Emmery, Lukas Falk Hansen, Mark Ian Frøkjær Steffensen (83: Mikkel Bro Hansen), Stefen Erwan Tchamche, Sölvi Stefánsson (67: Bertram Zacho).
Silkeborg: Kristian Pedersen, Marko Rasmussen, Sofus Jensen (58: Alexander Priesborg), Julius Lorents Nielsen, Emil Kjer (58: Mikkel Øxenberg), Sebastian Biller Mikkelsen, Simon Birch Andersen (78: Oskar Juhl Steinicke), Sebastian Laustsen, Marcus Ryberg, Simon Fynbo Stüker, Magnus Rosengreen (78: Gustav Smith Balle).
Fem på stribe: U17 viser stærk karakter med endnu en sejr
Det var en helt anden fornemmelse Niklas Backman stod med lørdag eftermiddag.
Det var nemlig en yderst tilfreds U17-cheftræner, der kunne se sit hold vende et truende nederlag til sejr.
Til KSDH udtalte cheftræneren efter kampen:
– Det var ikke så kønt, men det var en dejlig sejr. Jeg synes, det viser noget karakter fra drengene, fortæller svenskeren.

Kampens forløb
Det var et AGF-hold, der er inde i en god stime af resultater, som lørdag eftermiddag skulle krydse klinger med AC Horsens’ U17-drenge.
Fire sejre i streg var det blevet til, og drengene jagtede selvfølgelig den femte.
Det startede hæderligt, og young guns burde, ifølge cheftræneren, have været foran med en pind ved pausen.
AGF mødte et meget fysisk hold, der i store dele af kampen gjorde det svært for De Hviie.
I anden halvleg kom drengene ud med et knap så godt udtryk på banen.
AC Horsens var derimod inde i en god periode, og det udmøntede sig i en scoring, og AC Horsens havde desuden en stor mulighed for at udbygge føringen.
AGF kom dog godt tilbage med to scoringer.
August Krogh Skovgaard fik udlignet, og på straffespark blev Malthe Friis-Christensen matchwinner.
Dermed blev det til den femte sejr på stribe.
AGF U17 indtager en sjetteplads i U17-drengeligaen for 13 kampe med 24 point.
Toppen af ligaen kan nu skimtes i horisonten, da der nu kun er 4 point op til ligaens nummer to FCM, der har 28 point.
Rækken bliver dog sandsynligvis fuldstændig smadret af OB, der virker urørlige og er nummer et med 38 point for 13 kampe.
Næste kamp for U17 young guns er fredag den 8. marts klokken 16:15 på Fredensvang.
Kampfakta
Spillested: Jacobsen Plus – Kunst Arena 2. 8700 Horsens
Spilletidspunkt: Lørdag 24. februar Kl. 15:30.
Resultat: 1-2
49: Oscar Karimi Mandrup (AC Horsens)
77: August Krogh Skovgaard (AGF)
82: Malthe Friis-Christensen (AGF)
Holdopstillinger:
AGF: Viktor de Paoli, Andy Lindner, Christian Storch (71: Oscar Nørgaard Dall) Marcus Lynge Bøgh Nielsen, August Krogh Skovgaard, Malthe Friis-Christensen, Adam Fuglsang, William Thomsen (46: Valdemar Rosenberg) Zander Grantzau (46: Mikkel Falk Hansen) Alan Sediq (61: Viggo Nordestgaard Frost) Lauge Alstrup Thomsen (76: Kristian Hjaltason)
AC Horsens: William Riisberg Hansen, Theis Bøndergaard, Anton Karimi Mandrup (28: Noah Madsen (90: William Graunkær) Rinor Rexhepi, Lasse Risager Kristensen, Oscar Karimi Mandrup (71: Emil Wynne Strandgaard) Loris Osmani, Lucas Egebjerg Rasmussen, Kalle Rahbek, Mads Leth (46: Martin Jørgensen) Lucas Mølholm (71: Oscar Tran).
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Bekymrende, at vi præsterer så dårligt
-
Randers FC – AGF: En kæberösler til De Hviie
-
Efter udsolgt: Randers udvider udebaneafsnittet
-
Danmarksdemokraterne om Kongelunden: – Det handler ikke kun om mursten, men om tillid
-
Venstre om Kongelunden: – Vi vil forsøge at begrænse skaderne mest muligt
-
Randers-info til medrejsende AGF-fans: March og Ceres på hanerne
-
Konservative om Kongelunden: – Byrådet bør ikke gentage egne fejl
-
SF om Kongelunden: – Vi skal undgå at flytte udgifterne over på AGF
-
Er Jesper Hansen den bedste målmand i AGF lige nu?
-
Blog: Er vi ved at miste grebet i mesterskabsspillet?