AGF’s U17-hold måtte se sig klart slået med 5-1 mod AaB, mens U15 sikrede et point med 3-3. Med kun én runde tilbage er U15 sikret bronze og har stadig muligheden for at snuppe sølv med en sejr i sidste kamp.
Foto: AGF Talent
U17 taber stort til AaB – U15 spiller uafgjort og jagter sølv i sidste runde
AGF’s U17-drenge måtte se sig klart besejret, da de lørdag d. 14. juni tog imod AaB på hjemmebane i Fredensvang. Opgøret endte med et klart nederlag på 1-5. AaB kom bedst fra start og bragte sig hurtigt foran 0-2 efter to scoringer af Valdemar Rubæk Vestergaard allerede inden kampens 20. minut. Før pausen udbyggede gæsterne føringen yderligere til 4-0, og kort efter pausen blev det også 5-0 til nordjyderne.
Johan Friis Mortensen fik reduceret for De Hviie og pyntet lidt på resultatet i kampens sidste fase, og dermed blev det endelige resultat 1-5. Det var en svær dag for aarhusianerne, men holdet fik trods alt sat et aftryk på måltavlen.
Selvom U17-holdet ikke har noget på spil i sidste runde, er der stadig god grund til at gå benhårdt efter en sejr. Holdet ligger i øjeblikket på ottendepladsen med 38 point, men kan med en sejr over Lyngby og samtidig pointtab til Vejle spille sig op på en sjetteplads. Samme plads, som holdet sluttede på i seneste sæson.
Opgøret spilles på Lyngby Stadion, og selvom kampen på papiret ikke ændrer det store, er det vigtigt for U17 at slutte sæsonen godt af og tage de positive takter med videre til en ny sæson.
U15 delte i porten med AaB
AGF’s U15-drenge spillede lørdag en underholdende og dramatisk 3-3-kamp mod AaB på Fredensvang i næstsidste runde af U15 Drenge Ligaen. Det lykkedes desværre ikke for De Hviie at få alle tre point med sig, som ellers havde været vigtige.
Med uafgjort har AGF nu 54 point – præcis det samme som FC København – men hovedstadsklubben indtager andenpladsen grundet en bedre målscore. AGF er dermed sikret bronze, men kan stadig vinde sølv i sidste spillerunde, hvis resultaterne flasker sig.
Stillingen før sidste runde (U15 Drenge Ligaen):
-
Esbjerg fB – 59 point
-
FC København – 54 point
-
AGF – 54 point
-
Lyngby – 46 point
AGF møder i sidste spillerunde Lyngby på udebane, som ligger nummer 4. En sejr i den kamp, kombineret med pointtab fra FC København, kan sende sølvet til Aarhus. Der er derfor alt at spille for, når sæsonen skal rundes af – og De Hviie kan selv sætte punktum med stil. Det opgør spilles den 21. juni klokken 13 i Lyngby.
FCK har Randers Freja på lørdag, og de kan dermed afgøre det hele. FCK har en målscore på +35, hvor De Hviie har 32+. Så FCK skal helst smide point, hvis sølvet skal blive en realitet.
AGF’s U15-hold sluttede på 10. plads i seneste sæson, så der er tale om lidt af en fremgang for de unge gutter uanset resultatet af sidste spillerunde.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby