Skip to main content


Foto: AGF,dk

Young guns smed det hele væk i Aalborg


| Rasmus Fisker |

Lørdag skulle U17 og U19 young guns i aktion imod AaB på udebane. Begge hold havde mulighed for at spille sig tættere på de andre tophold. Hvordan det gik, kan du læse om her samt få kommentarer fra de to ungdomstræner.

Det går op og ned i showbizz, og selvom U19- og U17-mandskaberne har leveret en ganske habil sæson hidtil, så gik det desværre galt, da talenterne drog til Nordjylland i den netop overståede weekend.

U19-kampens forløb

AGF havde alt at jagte før lørdagens kamp i Aalborg. Drengene gik ind til kampen med et pointgennemsnit på 1,88. Ser man tilbage på de sidste sæsoner i U19 drengeligaen har et pointsnitgennemsnit på 1,90 rakt til en top tre-placering.

AGF kunne efter landskampspausen mønstre en ganske fornuftig startellever, hvor der også var blevet plads til at Luka Callø, der sammen med Lukas Falk og Mikkel Kannegaard havde været på U19-landsholdstjeneste.

Luka Callø Har Debut
Foto: Hjørringgaard Photo

Læs også: Det hviie landholdsoverblik: Norsk lussing og succes på U16-landsholdet

Blev det så til en god dag for drengene? Nej, må svaret være. AGF får slet ikke sat sit præg på noget som helst og er ikke rigtig klar fra første halvlegs start.

Der er mange personlige fejl, og drengene er alt for nonchalant i det fremadrettede spil.

BliGlad var et reggaeband fra Aarhus, der kunne smitte mange med godt humør tilbage i 2006 – i 2024 har AGF et ungt talent fra Sverige, hvis navn udtales lidt anderledes, men dog slog Glad Egbedi til for De Hviie med scoring til 1-0 og lidt godt humør til drengene kort før pausefløjt.

Kunne det så være nøglen til tre point og en grim sejr?

Desværre ikke.

I anden halvleg virker det som om, at young guns havde troen på, at de bare kunne køre sejren lidt tilbagelænet hjem, men AaB vil det anderledes og på to lynscoringer inden for to minutters spil gik young guns fra tre til nul point.

Ambition om et pointgennemsnit på 1,9 led et knæk, og de to sidste kampe i år er nu must win-kampe imod Lyngby og Vejle for at jagte den ambition. Holdet ligger pt. nummer otte med 18 point for elleve kampe.

Næste modstander er Lyngby hjemme på Fredensvang lørdag den 30 november klokken 14.

Zimling: – Noget, de skal have lært i en helveds fart

Det var en lettere skuffet cheftræner, KSDH fik en kommentar fra efter kampen. Niki Zimling startede med at fastslå, at det havde været en hård dag på mange måder.

– Det er selvfølgelig drønhammerende ærgerligt at tabe den her, når vi har nærmest stærkeste opstilling, og vi har forberedt os godt. Vi havde måske troet, at vi bare kunne køre sejren hjem. AaB er dog et godt nok hold til, at hvis man ikke møder op, så er de gode nok til at slå os, forklarer Zimling.

Niki Zimling og resten af U19-trænerstaben.
Foto: Kronborgfotos

Zimling reflekterede herefter højt over, at der ofte for U19 var udfald efter landsholdspausen. Hvad er grunden?

– Jeg ved ikke, hvad det er, om det har noget at gøre med, at spillerne kommer hjem andre steder fra? Eller om spillerne lige skal vænne sig til at spille i klubben igen? Det er selvfølgelig en svær øvelse, men det er noget, de skal have lært i en allerhelvedes fart, i hvert fald hvis de vil være med der, hvor det er sjovt, forklarer U19-træneren.

Cheftræneren sluttede dog af med at fastslå, at selv om den var ekstrem tung lige nu, så arbejder drengene og staben videre for at sandsynliggøre tre point imod Lyngby og herefter Vejle inden vinterpausen.

Kampfakta: AaB U19 vs. AGF U19

Spillested: AaB’s Anlæg 9220 Aalborg Øst. Bane 7 (kunst).

Spilletidspunkt: Lørdag den 23. november kl. 13.00.

Resultat: 2-1

42: Glad Egbedi (AGF)

88: Malthe Holt (AaB)

89: Victor Fjeldgaard (AaB)

Holdopstillinger: 

AGF: Marius van der Raad, Mikkel Kannegaard, Aksel Emil Halsgaard, Luka Callø Carstensen (60: Stefen Erwan Tchamche), Frej Elkjær Andersen, Glad Egbedi, Frederik Emmery, William Rygaard (78: August Krogh Skovgaard), Emil Helt, Rasmus Düring, Ekemini Ime.

AaB: Bertil Grønkjær Pedersen, Mads Samson Feierskov Andreasen, Malthe Kjølby, Malthe Holt, Amar Diagne (90: Magnus Jensen), Nikola Stojanovic (65: Benjamin Pihl Jørgensen) Mads Mochau (65: Victor Fjeldgaard), Marcus Bonde, Felix Nygaard Skovholm, Christian Tcacenco, Valdemar Møller Damgaard (91: Nikolai Veilbæk Andersen).

U17-kampens forløb

U17 havde mulighed for at spille sig helt op i top tre i U17 drengeligaen. Det ville glæde Cheftræner Niklas Backman som de fleste nok ved stopper ved årets udgang.

Læs også: Backman om ny rolle: – Jeg bliver “de unges” mand

U17 young guns spillede lige som U19 imod AaB på udebane.

Det er, efter en dårlig AGF-åbning på opgøret, en meget lige kamp. Ved pausen er kampen også helt lige – stillingen er nemlig 0-0.

Anden halvleg starter igen skidt for De Hviie, og AaB bringer sig foran 1-0 efter fem minutters spil af halvlegen.

Linus Ben Würtz Thieler, der oplevede personlig succes for U16-landsholdet med en scoring fornylig fik udlignet til 1-1, og nu var der måske optræk til en AGF sejr!

Niklas Backman på træningsbanen.
Foto: AGF/Ole Nielsen.

Sådan skulle det dog ikke gå. I sidste minut af ordinær spilletid scorer AaB sejrsmålet, og U17-drengene får ikke point med hjem fra 9000 Aalborg.

Helt håbløst er det dog ikke, da U17-drengene indtager en sjetteplads i ligaen for elleve kampe med 21 point. Rækken toppes af Brøndby med 25 point for elleve kampe.

Vi fik på KSDH følgende kommenar fra cheftræner Niklas Backman:

– Efter en dårlig start på kampen kommer vi godt igen, og vi har en ok følelse i pausen. I anden halvleg starter vi skidt igen. Derefter bliver vi bedre og får udlignet. Jeg har fornemmelsen af, at vi kan vinde kampen, men til sidst afgør de kampen. Det er meget frustrerende, at vi starter så dårligt i begge halvlege, og det er noget, vi skal have kigget på, siger U17-træneren.

Det får drengene mulighed for lørdag den 30 november klokken 16:15 hjemme på Fredensvang imod Lyngby.

Kampfakta: AaB U17 vs. AGF U17

Spillested: AaB’s Anlæg 9220 Aalborg Øst. Bane 7 (kunst)

Spilletidspunkt: Lørdag den 23. november kl. 15.15.

Resultat: 2-1

50: Christian Eriksen (AaB)

86: Linus Ben Würtz Thieler (AGF)

90: Malthe Egebæk (AaB)

Holdopstillinger: 

AGF: Viktor de Paoli, Oskar Skou Haugstrup, William Laugesen (66: William Thomsen), Sebastian Schøt, William Svendgaard (56: Linus Ben Würtz Thieler), Adam Fuglsang, Valdemar Rosenberg, Tomas Kristjansson, Zander Grantzau (66: Johan Mejer), Oscar Nørgaard Dall (79: Christian Emmery), Wissam Maarouf.

AaB: Victor Holmstrøm (91: Ozair Ahadi), Gustav Rubæk, Tobias Lundsgaard Jørgensen, William Thomsen (91: Oliver Hummelshøj), Valdemar Rubæk Vestergaard, Malthe Egebæk, Johan Hvistendahl, Villads Hother Bertelsen, Daryosh Popalzai, Georg Ejsing (71: Elias Christiansen), Christian Eriksen (81:Saalman Cabdi Hassan).

Vi runder af ungdommen af med lidt happy news. U15 slog nemlig AaB 4-1 på mål af Tristan Theiade Thomsen, Emil Hansen, Johan Friis Mortensen og Mathias Runge Rasmussen. De indtager rækkens andenplads efter 10 kampe.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle