Tysk midtbanemotor afviser AGF
AGF har haft følehornene ude efter 27-årige Max Christiansen, der spiller i 2. Bundesligaklubben Hannover 96, men tyskeren har afvist et skifte.
Det er ingen hemmelighed, at AGF jagter forstærkninger, inden transfervinduet smækker i den 2. september.
Særligt på midtbanen er Uwe Röslers valgmuligheder begrænsede, og cheftræneren har da også i flere omgange udtalt, at det er her, han håber at se nye tilføjelser.
Nu beretter Bild, at AGF har henvendt sig til Hannover 96 for at høre til muligheden for at hente midtbanespilleren Max Christiansen.
Tyskeren har spillet hele sin karriere i hjemlandet og fik sin fodboldopvækst i Nordtyskland, hvor Flensborg, Kiel og Rostock i de første år lagde græs til 6’erens aktioner.
I 2015 skiftede han fra Hansa Rostock til Ingolstadt, hvorfra Arminia Bielefeld hentede ham i 2018. Derefter gik turen til Mannheim og Greuther Fürth, inden Hannover 96 fik fingrene i Christiansen i sommeren 2023. Her har han haft svært ved at tilkæmpe sig fast spilletid, og indtil videre har han leveret en enkelt assist i 21 kampe.

Udover AGF har amerikanske St. Louis City samt 2. Bundesligaklubben 1. FC Kaiserslautern rettet henvendelser mod den defensive midtbanespiller, men Christiansen ønsker ifølge Bild at kæmpe for sin plads i Hannover, og alle forsøg på at hente tyskeren er derfor blevet afvist.
Max Christiansen har kontrakt med Hannover 96 til sommeren 2025.
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller