TV 2 og Viaplay deler Superligarettighederne fra sommeren 2024
TV 2 og Viaplay har i dag vundet rettighederne til at vise 3F Superligaens kampe på deres platforme.
TV 2 har lavet en seksårig aftale med Divisionsforeningen om at dele rettighederne til at vise Superligabold med Viaplay fra sommeren 2024.
Dermed kan du altså skippe dit Discovery+ abonnement fra næste sæson og i stedet fokusere på TV 2’s og Viaplays platforme.
Rettighederne fordeles ligeligt
På et pressemøde afholdt hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel klokken 12 i København var Claus Thomsen, direktør i Superliga A/S, Frederik Lauesen, sportsdirektør hos TV 2 og Lars Bo Jeppesen, direktør hos Viaplay Group Danmark til stede, og her ville jublen ingen ende tage:
– Det er en fantastisk dag for fodbolden. TV 2 og Viaplay er blevet tildelt rettighederne. Der er ingen tvivl om, at det vil være med til at understøtte dansk fodbold, indledte Frederik Lausen.
TV 2’s platforme er jo et vidt begreb, og der blev derfor spurgt ind til, hvor kampene skal vises:
– Det kommer til at være en blanding – også på hovedkanalen. Vi har ikke købt det her med ambitionen om at gemme det væk, siger TV 2’s sportsdirektør.
TV 2 deler Superliga-rettighederne ligeligt med Viaplay, så TV 2 den ene spillerunde sender første-, fjerde- og sjettevalget, og spillerunden efter sender anden-, tredje- og femtevalget. Herefter byttes der rundt igen.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls -
Viborg FF – AGF: sjusk koster dyrt i Viborg -
AGF-truppen mod Viborg FF: Kom så med den fredagsfest! -
Bag fjendens linjer med Viborg-fan: – AGF kommer til at få det svært i Viborg -
Medie: AGF forhandler med Brorsson -
AGF vinder sæsonens første titel: Superligaens smukkeste trøje -
Viborg FF – AGF optakt: Kan vi komme ovenpå igen? -
Sabah FK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Rejsegilde i Kongelunden: Et storslået stadion er godt på vej