Tobias Bech: – En december i Randers, der skulle vi bare vinde
AGF’s dobbelte målscorer, Tobias Bech, var en glad mand, da han mødte pressen efter gårsdagens dyst på Cepheus Park.
Tobias Bech var manden i skysovs søndag aften, da lokalopgøret mellem Randers FC og AGF blev fløjtet af.
Her havde den 23-årige angriber netop været en afgørende faktor for, at De Hviie slog lillebror for første gang siden 2023 – og samtidig kan overvintre på Superligaens førsteplads med fire point ned til nummer to.
Ikke dårligt, når man tænker på, hvilket forår, AGF’erne præsterede i år.
I gårsdagens kamp var 1. halvleg yderst behagelig at se med AGF-briller. God organisation, fin boldomgang – og en skarp mand foran, der først opsnappede en bold fra Dammers og kanonerede den i nettet, hvorefter en indstuderet detalje ved et hjørnespark resulterede i en 0-2 føring. Desværre kom lidt malurt i bægeret til sidst i halvlegen, da hjemmeholdet reducerede efter et hjørnespark.
– Vi var jo i kontrol i første halvleg. Det mål de fik til 1-2 var noget bøvl for os, og vi kom ikke rigtig ud til anden halvleg. De har fem-ti minutter, hvor de er ved at presse os helt ned, men så synes jeg egentlig, det aftager stille og roligt, og jeg synes ikke, det er et spørgsmål om tid, før de scorer, siger Tobias Bech til Bold.dk.
– Vi spillede ikke nogen specielt god kamp. Men en december i Randers, der skulle vi bare vinde. Så det var vigtigt.

AGF har nu to kampe tilbage, inden vinterferien venter. Det gælder OB i Oddset Pokalens kvartfinaler, som spilles torsdag og søndag i denne uge.
Flere AGF Nyheder
-
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv