Tobias Bech: – Det var en forløsning
Tobias Bech fik scoret sit første mål i 2025, da han sendte bolden i nettet til 2-0 i opgøret mod FC Nordsjælland, og angriberen glæder sig over at have fået en god start på Mesterskabsslutspillet.
Tobias Bech havde ikke scoret siden oktober 2024 inden dagens opgør, men efter 56 minutter af kampen mellem AGF og FCN fik den 23-årige angriber endelig hul på bylden.
Her fulgte han flot op på en Beijmo-afslutning og sendte Ceres Park Vejlby i festhumør med sit mål til 2-0. En vigtig scoring for ham og holdet, hvilket også afspejlede sig i den efterfølgende jubelscene, hvor den ikke fik for lidt.
– Det var virkelig dejligt. Det var en forløsning, da det skete, fordi jeg også skulle have lavet en eller to inden. Der er gået lang tid siden sidst, så den betød lidt ekstra, sagde Tobias Bech efter kampen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.
– Det var også et vigtigt tidspunkt for at få lukket kampen. Det er generelt en god følelse. Jeg synes, vi havde styr på det og vandt fortjent 2-0, fortalte målscoreren.

Bech uden bold
2-0 sejren kom i hus, uden at AGF var specielt meget på bolden, men det er et udtryk for styrke, at holdet kan tage sejren med forskellige udtryk, mener Bech.
– Det var vigtigt at få en sejr i den første kamp i Mesterskabsslutspillet. Det var også godt, at vi fik vist, at vi godt kan være kompakte og vinde, selvom vi ikke er så meget på bolden. Jeg tror ikke rigtigt Nordsjælland skaber noget. De har bare meget bold, så jeg synes det lykkedes for os, og det giver tro på mere, sagde Bech, der i alt har scoret syv mål og lagt op til to i indeværende sæson.
Læs også: AGF – FC Nordsjælland: Vigtige våde point i Vejlby
Sejren holder AGF på ligaens 3. plads forud for de resterende ni kampe i Mesterskabsslutspillet.
Flere AGF Nyheder
-
Tre AGF’ere på Månedens Hold for maj -
Transferjournalist: AGF og FCK jagter polsk forsvarsspiller -
Udsolgt til storskærmsarrangement på Tangkrogen -
Mesterlig march venter: Kom med til den vildeste hviie dag -
Program for AGF’s mesterskabsfejring 2026 -
Endnu en storskærmsmulighed på søndag: Tangkrogen byder op til dans -
Beijmo om fremtiden: – Vil se mig omkring -
Medie: AGF forsøger at hente Alexander Lind -
Tre AGF’ere på Rundens Hold for 31. spillerunde -
Jacob Nielsen: – Den her sidder der for livet