Tobias Bach: Utroligt glad for den her mulighed
AGF har her til aften offentliggjort signingen af 20-årige Tobias Bach, der kommer til fra FC Fredericia.
Årets første AGF-transfer er på plads. Og den er måske overraskende for de fleste.
Unge Tobias Bach skifter nemlig fra FC Fredericia i 1. division til AGF i Superligaen.
– Jeg er utrolig glad for den her mulighed – det er en stor chance for mig. Jeg har udviklet mig meget som spiller i Fredericia. Så nu føler jeg mig klar til at tage det næste skridt. Og det er fedt, at det bliver i AGF. Jeg er selv vokset op med at tage til fodbold på Ceres Park og AGF er en stor klub med fantastiske rammer for at udvikle sig som fodboldspiller, fortæller han til AGF.dk.
En atypisk karriere
Bach betegnes som en venstre kantspiller, men kan agere på flere offensive positioner. I FC Fredericia har han i denne sæson lavet fire mål og to assists, og nu har han fået en femårig aftale i AGF.
– Jeg har haft en lidt atypisk karriere og har måske skulle kæmpe mig mere til det end så mange andre unge spillere. Det hårde arbejde ser jeg frem til at fortsætte i AGF, så jeg kan gengælde den tillid og tro som klubben viser ved at hente mig, siger Tobias Bach, der har en fortid i Randers som ungdomsspiller, inden han fik seniordebut i VSK Aarhus i 3. division, hvor han blev topscorer, inden skiftet til FC Fredericia.
Bach får nummer 23 i AGF.
Flere AGF Nyheder
-
Sidste test gav endnu en sejr til De Hviie -
Egbedi skifter til IK Sirius -
Høj intensitet i tæt affære mellem AGF og Union Saint-Gilloise -
Ung keeper udlejes igen til Fremad -
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF