
Tobias Anker ser frem til nye udfordringer: – En klub i fremgang
Tobias Anker er skiftet fra AGF til Sirius IK, og her fortæller han lidt om tankerne bag skiftet.
Det blev aldrig den håbede succes for Tobias Anker i AGF, og nu er han fortid i Aarhus.
Den 1.94 meter høje forsvarsspiller nåede at optræde 17 gange og score to mål i den hvide trøje, men han var aldrig rigtigt i nærheden af en fast startplads, og derfor er han nu sendt videre til svenske IK Sirius FK, som endte nummer ni i Allsvenskan i denne sæson. Her har han fået en kontrakt til sommeren 2029.
Anker ser nu frem til de nye udfordringer:
– Min nære ven Wessam Abou Ali, som tidligere har spillet i Sirius, fortalte meget godt om klubben og Allsvenskan. Han beskrev Sirius som en klub i fremgang med passionerede fans og et dygtigt hold. Det er en klub med høje ambitioner, og det er lige noget for mig, siger Tobias Anker til Sirius’ hjemmeside.

– Jeg havde gode samtaler med klubbens cheftræner, Jonathan Ederström fra starten. Han er ambitiøs og præsenterede klubbens fremskridt på en overbevisende måde. Han gav mig et klart billede af, hvad Sirius står for – fra faciliteterne og spillestilen til fansene og byen Uppsala. Det hele gjorde valget nemt for mig, forklarer Anker.
IK Sirius FK spiller på hjemmebanen Studenternas IP med plads til 10.000 tilskuere og er beliggende i byen Uppsala lige nord for Stockholm.
Læs også: Anker solgt til IK Sirius FK
Den hovedstødsstærke Anker er oprindeligt fra Herning, og han var en del af FC Midtjyllands akademi, inden turen gik til FC Fredericia og Vendsyssel FF. AGF hentede så Anker på en femårig aftale i sommeren 2023 for tre millioner kroner, men sender ham altså allerede videre nu for et ukendt beløb.
Flere AGF Nyheder
-
Malmö FF-ekspert om Jørgensen: – Personlige udfordringer kom i vejen for succes
-
Malmö-sportschef: Jørgensen havde stort ønske om at komme til AGF
-
AGF henter Sebastian Jørgensen hjem til Superligaen
-
Billetsalget er åbent til sæsonens første hjemmekamp
-
Groundhopping Tours hopper med på KSDH-rejsen som sponsor af Lyden AGF
-
Blog: Hvad skal vi forvente af den kommende sæson?
-
AGF’s udebanetrøje 2025/2026 er i handlen
-
Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?