
Tingager, Uwe og Duelund: Der var klart mål i 1. halvleg
Både Uwe Rösler, Mikkel Duelund og Frederik Tingager var overbeviste om, at der var mål, da VAR i første halvleg tjekkede, om bolden var over stregen efter et frispark.
Gift Links’ indlæg og Frederik Tingagers hovedstød er efterhånden blevet AGF’s farligste våben.
Også i dag – og særligt i 1. halvleg viste den konstellation sig giftig, da AGF efter bare ni minutters spil så ud til at have fået bolden over stregen efter den velkendte dødboldsstrategi.
Men ak… VAR-tjekket resulterede ikke i mål, hvilket Tingager efter kampen bestemt ikke var tilfreds med.
– Der er mål. Jeg står lige foran og kan se, at den er inde. Det er også derfor, jeg jubler, som jeg gør. Jeg er 100 % sikker på, at den bold er inde, siger Frederik Tingager.
Fan-fotografi taler for sig selv
Mål ændrer fodboldkampe, og der var efter aftenens 1-1-opgør på Ceres Park bred enighed om, at et tidligt føringsmål ville have ændret kampens karakter.
Uwe Rösler ville dog ikke bruge den tvivlsomme underkendelse som en undskyldning for, at det ikke lykkedes at hente tre point i dag.
– Stadion er under ombygning, og vi har ikke alle kameraer på plads, så vi kan få 100 % sikkerhed, men når man ser billedet, vi har fået tilsendt fra en fan, så kan man jo selv vurdere. Vi har to muligheder – fokusere på det, eller koncentrere os om at blive bedre, mere stabile og skarpere, og jeg vælger det sidste, siger Uwe Rösler.
🤔🤔🤔#ksdh #ultratwitteragf #agfob pic.twitter.com/obCLkzLiu1
— KSDH.dk – AGF (@KSDH_AGF) March 3, 2024
OB scorede efterfølgende til 1-0, inden det lykkedes Duelund at udligne i overtiden. En dejlig scoring for den indskiftede midtbanespiller, som dog også ærgrede sig over VAR-beslutningen efterfølgende.
– Jeg føler, vi bliver snydt for et mål. Jeg er ret overbevist om, at den var inde, siger Mikkel Duelund.
Aftenens resultat sikrer AGF en plads i Mesterskabsslutspillet, mens OB ligger to point over nedrykningsstregen.
Flere AGF Nyheder
-
Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan