Tingager og Mølgaard efter forlængelser: Vi vil vinde titler med AGF
AGF kunne i går offentliggøre kontraktforlængelserne med Tobias Mølgaard og Frederik Tingager. Begge spillere håber nu at vinde titler i den hvide trøje.
Frederik Tingager kom til AGF i 2019, mens Tobias Mølgaard tilsluttede sig De Hviie i 2022.
Nu har klubben og spillerne papirer på hinanden frem til sommeren 2028, og der er dermed meget mere stærkt forsvarsspil i vente.
De to forsvarsspillere ser begge frem til at kæmpe med om medaljer og pokaler i de kommende år.
– Jeg vil ikke lægge skjul på, at når jeg engang er færdig her, så vil jeg gerne have vundet noget med AGF, og det er der mange år til at arbejde på, siger Tingager til AGF TV.

Meget at se frem til
Også Tobias Mølgaard håber at få metal om halsen i de kommende år, hvor der også venter en indvielse af et nyt stadion.
– Det kunne være helt vildt fedt at opnå noget med AGF. Det er det, jeg hungrer efter og komme ind på det nye stadion og forhåbentlig få nogle oplevelser derinde og vinde noget, siger Mølgaard.

– Det er vi meget enige om, at det er en klar målsætning, vi har for den her kontraktperiode. Så ja, det er med at klø på, og så må vi se, om det ikke allerede kommer i den her sæson. Det håber vi da, siger den stærke stopper.
Du kan se hele interviewet med de to forsvarsspillere lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Fanklubben fik udsolgt fly til udebanetur: – Fedt at mærke opbakningen -
Jakob Poulsen: – Vigtigt, at vi bliver ved med at tro på tingene -
Dommer erkender fejl: – Den rigtige kendelse ville være rødt kort -
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen -
Flyv med AGF Fanclub Aarhus til Conference League-brag mod Brann -
James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe -
FC Nordsjælland – AGF optakt: Tilbage på sporet