Tilbagevendte Janni Serra: – Det føles godt at være en del af holdet igen
Janni Serra er vendt hjem til smilets by efter et lejeophold i Tyskland. Mange havde set ham ude eller på ny sendt på lejeophold, men grundet skader har tyskeren grebet de muligheder der har budt sig, og opnået mere spilletid i Superligaen end hvad nogen først forventede.
Efter et svært lejeophold i Nürnberg er Janni Serra tilbage i AGF med fornyet energi og tro på tingene. Den tyske angriber lægger ikke skjul på, at opholdet i 2. Bundesliga var hårdt.
– Det var en katastrofe. Fodboldmæssigt, spilletid, alt – meget, meget hårdt. Men jeg indså de sidste fem måneder, at det faktisk styrkede mig mentalt. Jeg prøvede bare at fokusere på mig selv, blive ved med at træne og arbejde hårdt, også selvom det var svært, når jeg ikke var en del af truppen. Nu begynder det at give noget tilbage, fortæller Serra.

Hjemvendt til ny hverdag
Da Serra vendte tilbage til Aarhus, var det til en klub i forandring. Landsmanden Uwe Rösler, som uden tvivl havde haft en finger med i hans skifte til AGF, var blevet fyret efter en skuffende afslutning på sæsonen.
– Som spiller kan du ikke ændre sådan noget. Du må bare forholde dig til situationen. Jeg tænkte, at en ny træner betyder nye chancer. Selvfølgelig kendte jeg stadig mange af drengene, men en ny træner får sine egne idéer, og så handler det bare om at arbejde hårdt og fokusere på sig selv, siger angriberen.
Selv føler Janni Serra, at han passer godt ind i den måde, AGF spiller på under den nye træner.
– Vi spiller med én angriber, og det kan jeg godt lide. Selvfølgelig er jeg ikke førstevalg lige nu, men når jeg får chancen, skal jeg vise mig frem. Det vigtigste er at hjælpe holdet. Jeg synes, jeg gjorde det godt mod København, og den kamp viste også, at vi kan nå langt, når vi arbejder sammen som hold, forklarer han.
Det er også noget cheftræneren Jakob Poulsen har bidt mærke i, hvor der var store roser til indskifterne, især mod løverne i kattebakken.
– Det jeg synes der er vores styrke er dem der kommer ind. Også i parken er dé som kommer ind med til at kører den hjem, og arbejder tro i holdets tjeneste – det var enormt fedt at se, lød det fra cheftræneren.

Hård konkurrence – som der skal være
Som Serra selv pointerer spiller AGF nu kun med én angriber, også selvom der er fire til rådighed. Derfor var det meget nærliggende at hører Jakob Poulsen om hvordan Janni Serra indgik i hans planer eller om han igen var på lejelisten.
– Janni er her, så er han med i mine planer. Det er alle spillerne der er her. Jeg var glad for Jannis indhop i Parken, jeg synes man kan se han er tilbage på sit niveau efter et træls lejeophold. Han bidrog med det han skulle, han var boldfast og bidrog med bl.a en god hovedstødschance som med lidt mere tur i den, sidder den inde for stolpen. Det ser også godt ud til træning, nu er der både ham og Badji, så der er hård konkurrence – men det er sådan det skal være.

God tilstedeværelse på og uden for banen
Efter en sæson, hvor spilletiden var minimal, betyder det meget for Serra at få minutter i Superligaen.
– Det er fantastisk. Jeg bliver bedre uge for uge. Sidste år følte jeg næsten ikke, jeg var en del af holdet. Nu er det dejligt at være på et hold, der kan slå de bedste og kæmpe med om målsætninger som eksempelvis pokalfinalen. Målet for mig personligt er altid at score mål og spille så meget som muligt, men først og fremmest er jeg glad for at være en del af et stærkt hold.
Da tyskeren kom til klubben i 2023, havde han intet kendskab til byen, men som med så mange før har den gjort indtryk på angriberen, hvor også livet uden for banen har fundet sin plads i Aarhus.
– Jeg elsker byen. Jeg siger altid til mine venner, at de skal komme her – de vil elske det. Jeg anbefaler altid Latinerkvarteret, hvor man kan sidde med en kop kaffe og bare mærke stemningen. Og så er det fedt, at man både har strand, skov og masser af kulturmuligheder. Aarhus har virkelig meget at byde på, lyder det afslutningsvis fra Serra der ser frem til endnu flere superligaminutter i de hviie trøje.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Én AGF’er på Rundens Hold for 19. spillerunde -
Emmery: – Det viser virkelig en god mentalitet -
Jakob Poulsen: – Det viser fed moral -
Magnus Knudsen: – Klubben har sat spor i mit hjerte -
Følelsesladet Serra: – Jeg har været igennem helvede -
AGF – OB: Serras sneværdige scoring sikrer tre point -
AGF-truppen mod OB: Knudsen er tilbage – Solbakken mangler -
Praktisk info før aftenens kamp: Sneboldkast forbudt! -
Blog: Hvornår kan sæsonen betegnes virkelig god for AGF?