Throwback: Kongen elsker AGF
Dronning Margrethe den 2. abdicerede i går under sin nytårstale, og Kronprins Frederik bliver derfor konge af Danmark fra den 14. januar. Han lægger ikke skjul på sit fodboldmæssige tilhørsforhold, og AGF kan dermed med rette nu kaldes en “Kongeklub”.
Et nyt år har taget sin begyndelse på historisk vis, da Dronning Margrethe efter 52 år på tronen abdicerede i går aftes. Kronprins Frederik overtager dermed embedet, og AGF får en fan på toppen af landets hierarki.
Han boede på Marselisborg Slot, da han læste i Aarhus, og herfra kunne han hurtigt komme afsted på stadion og heppe på De Hviie, har han tidligere fortalt i et interview med B.T.
– Entusiasmen har holdt ved, selv i den periode, hvor AGF spillede i en unævnelig liga, som ikke var Superligaen. Jeg er jo ikke bare sådan en medløbsfan. fortalte den kommende konge således tilbage i 2009.
– Nogle gange har jeg også fortalt selveste Flemming Østergaard, at jeg holder med AGF. Så kigger han forfærdet på mig, men det står jeg ved, fortalte han dengang – og mon ikke tilhørsforholdet stadig består?
Vi tøver i hvert fald ikke med at kalde AGF en kongeklub. Godt nytår – og tillykke med “forfremmelsen” til Kong Frederik den 10.
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller