Stig Inge: Det blev et voldsomt vindue
I en ny podcast af AGF evaluerer Stig Inge Bjørnebye sit eget arbejde i det netop overståede transfervindue, hvor vilde salgsrekorder blev sat.
Daghim til Østrig, Bisseck og TK til Italien, og Haugen på leje til Holland. Det er blot nogle af sommerens vigtige transfers i AGF.
Ind er kommet folk som Knoester, Knuden og Bech, mens Duelund og Beijmo også er fastholdt.
Alt i alt er 13 spillere sendt videre, mens 10 nye folk er hentet til klubben. Læs også: AGF transfers sommeren 2023
I en podcast af AGF har kommunikationschef, Søren Højlund, sat sig ned med sportschefen, Stig Inge Bjørnebye, for at evaluere den vilde sommer på Fredensvang.
– Det blev jo et voldsomt vindue sådan set i vores målestok. Der kom flere ud til større penge end tidligere, men det var nogle spændende transfers. Yann regnede alle med, og det var planlagt. Der havde været en dialog i lang, lang tid, så det var vi forberedt på, siger Bjørnebye blandt andet.
TK og Daghim er gode historier
AGF’s talentudvikling har stået for skud, men med sommerens store handler, begynder man at kunne lægge en dæmper på kritikken, fortæller Bjørnebye.
– Adam er en god historie for akademiet og rekrutteringen – og en fin historie for fremtiden. Man kan vise, at man kan producere spillere til den type klubber, som helt klart er de bedste i Europa til at scoute den type spillere. Så der har vi gjort noget rigtigt. Det er også glædeligt, at man har et system nu, som begynder at køre, fortæller sportschefen og hopper videre til TK-handlen:
– TK har været fulgt af mange klubber i de to-tre sidste vinduer, så jeg var på en måde forberedt på, at det kunne ske igen. Så det kom faktisk ikke som nogen stor overraskelse. Men det blev jo en flot deal, og jeg tror, at alle var glade for det. Han blev sat lidt ud af spillet med en skade, men han har haft en vældig god pre-season, og han har set fin ud, fortæller Bjørnebye.
Yann Bisseck røg til Inter for cirka 52 millioner kroner, Daghim til FC Red Bull Salzburg for cirka 21 millioner kroner, mens TK blev sendt til Udinese for i omegnen af 37,5 millioner kroner med mulighed for at en række bonusser indfries og indbringer yderligere 22,5 millioner til AGF.
Du kan høre hele podcasten med sportschefen lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Mads Emil efter forlængelse: – Jeg er et godt sted og er glad
-
Officielt: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Medie: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak vinteren 2025
-
CV mener ikke, han er en “københavner-type”: Har gjort meget ud af ikke at være frembrusende
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne