Solbakken fik comeback i testkamp mod AC Horsens
Det blev mandag til en 1-0 sejr, da AGF spillede testkamp mod AC Horsens. Tobias Mølgaard scorede kampens enlige mål.
Mandag havde AGF inviteret AC Horsens til en træningskamp på Fredensvang oven på begge klubbers kampe i weekenden.
Det er efterhånden en tradition, at de to klubber mødes i en træningskamp. Det har de gjort hvert år siden 2023 og altså igen her i 2026. Og som i de tre forudgående kampe blev det igen i år til en sejr til AGF.
Denne gang på et mål af Tobias Mølgaard, som var vågen i Horsens’ felt efter et indlæg, som Jonas Jensen Abbew headede på mål, men forsøget blev reddet ud til Mølgaard, der kunne score kampens enlige mål.
Det var eller en relativ lige første halvleg med en lille dominans til AGF, som kom til flest afslutninger, mens AC Horsens ikke havde så mange afslutninger, men dog et hovedstød på stolpen efter et hjørnespark.
Anden halvleg – der kun varede 25 minutter – blev lidt mere ensidig, hvor AGF kom til endnu større muligheder – blandt andre ved Stefen Tchamche og Tomas Kristjansson.
Til sidst i kampen pressede Horsens mere på og kom da også til et par muligheder, der kunne have udlignet kampen. Men enten manglede gæsterne præcision eller også kom AGF-forsvaret i vejen og kampen endte med en 1-0 sejr på Mølgaards mål i første halvleg.
Det blev til comeback til Markus Solbakken, som har døjet med synsnerven de seneste uger, og dermed begynder Jakob Poulsen for alvor at have mange strenge at spille på, når han udtager sine Superligakamptrupper.
Kampfakta:
Spillested: Fredensvang
Resultat: 1-0
15: Tobias Mølgaard (AGF)
Opstilling:
AGF (4-3-3): Mads Hedenstad – Jacob Andersen, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen Abbew (35’ William Laugesen), Mohamed Camara – Oskar Haugstrup, Frederik Emmery, Marcus Solbakken – Tomas Kristjansson, Sebastian Jørgensen og Stefen Tchamche.
Flere AGF Nyheder
-
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF -
Carstensen om permanent skifte: – Glad for, at klubben har vist mig tilliden -
AGF henter Rasmus Carstensen -
Transferprofil: Sporting og AGF i forhandlinger om Arnstad -
Udsolgt til sæsonpremieren