Slutspilsprogrammet offentliggøres på tirsdag
Søndag klokken 15 spilles sidste runde i Superligaens grundspil, og derefter skal et større puslespil gå op. Slutspilskampprogrammet forventes derfor først klar tirsdag den 21. marts, fortæller Divisionsforeningen.
AGF, Viborg, FCK og Nordsjælland er klar til Mesterskabsslutspillet, mens Lyngby, AaB og Horsens er sikre på at spille med i nedrykningsspillet.
Søndagens sidste spillerunde i grundspillet kommer dermed til at få stor betydning for kampprogrammet i den resterende del af sæsonen, da både Brøndby, FCM, OB, Silkeborg og Randers kæmper med om at nå top seks.
Netop derfor skal vi væbne os med tålmodighed i forhold til at få AGF’s kampe programsat, fortæller Divisionsforeningens turneringschef, Peter Ebbesen, til Tipsbladet:
– Vi håber på at kunne offentliggøre programmet tirsdag over middag. I nyere tid plejer vi at kunne komme med programmet der, men denne gang er der flere åbne ender, end vi plejer at have med hold, der kan ende i både top seks og bund seks. Det gør det lidt mere usikkert den her gang, men som sagt er håbet tirsdag over middag, fortæller han.
Efter søndagens Superligarunde kommer en landsholdspause med kampe den 23. og 26. marts for det danske landshold. Herefter er planen at Superligabolden skal rulle igen fra den 31. marts – altså om under to uger.
Når slutspilsprogrammet er offentliggjort, kan du se AGF’s kampprogram her.
Flere AGF Nyheder
-
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd -
Legendernes Dag venter den 25. oktober -
Nicolai Poulsen på vej retur: – Det er meget positivt -
Emmery forlader landsholdslejren på grund af skade -
Lyden AGF i landsholdsterminen -
AGF og FCK straffes af UEFA med store bøder for pyro