SL-truppens vinteropstart og testkampe er på plads
AGF’s Superligahold er nu gået på vinterferie, og truppen vender retur den 8. januar. Herefter venter et tætpakket opstartsprogram, som nu er lagt fast.
AGF rundede året af på skuffende vis ved at ryge ud til Brøndby IF i Oddset Pokalens kvartfinaler, og nu er holdet gået på julepause.
Når julemiddagen er indtaget, og nytårsfesten er overstået, så vender spillerne retur på træningsbanen den 8. januar, og den første åbne træning bliver den 10. januar på Terp Skovvej.
Fem testkampe inden Superligagenstart
Endnu en gang går turen sydpå i vinteropstarten, men inden holdet drager på træningslejr i Spanien, så spilles den første testkamp i 2025 mod OB i Aarhus. Den kamp kan ses på PLAY+.
Den 18. januar drager holdet så afsted til Marbella Football Center, hvor tre testkampe venter. De spilles den 21/1, 26/1 og 1/2, inden turen går hjemad igen den 2. februar. Kampene kan ses på PLAY+. Modstanderne er endnu ikke offentliggjort. Sidste år mødte AGF Diósgyori VTK, FC Viktoria Plzen og Puskás Akadémia FC på træningslejren.
Efter hjemkomsten venter en sidste testkamp mod FCK den 8. februar. Den spilles på det “nye” midlertidige stadion i Vejlby for at teste banen af.

Superligaen genstarter så den 16. februar klokken 16, hvor Sønderjyske tager imod AGF. Den første hjemmekamp i det nye år – og på det midlertidige stadion i Vejlby – er mod AaB den 23. februar klokken 14.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind