Skadesopdatering med Rösler: Mølgaard stadig tvivlsom
AGF er fortsat hårdt ramt af skader og spillere, der er på vej tilbage i kampform, og i dag gav Uwe Rösler en lille opdatering på de forskellige tvivlsspørgsmål frem mod søndagens opgør i Silkeborg.
Stort set hele truppen har døjet med et eller andet gennem denne sæson – ja, selv Frederik Tingager, der altid er klar, havde udfordringer med hofterne i opstarten.
Nu lysner det hele, men der er fortsat visse spørgsmålstegn at sætte, når Uwe Rösler kigger på holdkortet.
Vi tog en snak med cheftræneren efter torsdagens træning for at høre, hvor de mange spillere er i processen mod at blive klar til en startplads.

Næsten en hel startopstilling på lazarettet
Både Tobias Mølgaard og Jonas Jensen-Abbew var ikke med til torsdagens træning, og Tobias Anker, Frederik Tingager og Felix Beijmo udgjorde derfor det, der lignede A-kædens baglinje, men det skal vi nu ikke lægge for meget i, ifølge cheftræneren.
– AJ har et trælår, men vi regner med, at han er klar på søndag. Mølgaard-situationen er den samme som i sidste uge, og vi ved ikke, hvor meget, han kan spille, fortæller Rösler, som også må vente med at sætte Knoester i startelleveren lidt endnu.
– Knoester trænede for første gang igennem hele sessionen i dag, så der mangler noget i forhold til at kunne spille hele kampen for os, siger Rösler, der tidligere har gjort det klart, at han ikke ønsker at starte med for mange spillere, som han på forhånd ved ikke kan spille 90 minutter.

Både Janni Serra og Michael Akoto er ikke tilbage på fodboldbanen endnu og må forventes ude til næste spillerunde, mens Magnus Knudsen selvtrænede på græsset ved siden af holdet i dag og derfor også har lidt igen, før han er klar.
Derudover er Hvidt og Yakob fortsat ude, selvom førstnævnte træner med på Fredensvang. Bailey Peacock-Farrell er også ude på ubestemt tid efter sit voldsomme sammenstød med Bashkim Kadrii i seneste spillerunde.
På en positiv note så det til gengæld bedre ud med Nicolai Poulsen, der virker som en mand, der er tilbage i fulde omdrejninger efter sit langvarige bøvl med lægmusklerne.
Flere AGF Nyheder
-
CV om AGF’s transfervindue: – Kvaliteten af truppen er vigtigere end antallet af spillere -
Niels Frederiksen om CL-lodtrækning: – AGF er en af de hårdeste modstandere, vi kunne møde -
Poulsen om CL-lodtrækning: – Det er inden for mulighederne at gå videre -
AGF trækker Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen -
Sommerens transfervindue forlænges -
Hvem kan AGF trække i Champions League-lodtrækningen? -
Patrick Mortensen hædres som æresmedlem af AGF Fanclub Aarhus -
Jens Jønsson træner med på Fredensvang -
AGF forlænger med Mads Hedenstad -
AGF på Folkemødet: Kan De Hviie ende med at sakke bagud?