Skip to main content


Foto: AGF/Ole Nielsen.

U17 slog de unge løver


| Rasmus Fisker |

Efter et skuffende nederlag ude imod Esbjerg skulle U17-drengene prøve at rejse sig imod FCK’s unge løver.

Niklas Backman var en skuffet mand efter udekampen imod Esbjerg for små to uger siden. Det var ikke så meget det, at hans hold tabte, det var mere måden det skete på.

AGF-defensiven stod godt i forrige kamp, men indkasserede alligevel et mål i 1-0 nederlaget til EfB, hvor angrebet desværre også var ineffektivt.

Det skulle der laves om på i weekenden, hvor De Hviie drog til København for at bide skeer med FCK på Peter Bangs Vej.

Niklas Backman på træningsbanen.
Foto: AGF/Ole Nielsen.

Sikker U17 sejr over de unge løver

Lørdag eftermiddag var ganske god for de unge drenge fra AGF’s U17.

Trods lidt modgang de sidste kampe startede AGF som lyn og torden. De bragte sig efter bare otte minutters spil foran med 2-0.

Frederik Munk havde allerede gjort det til 1-0, da Malthe Friis-Christensen øgede føringen.

AGF kørte en sikker sejr hjem i en kamp, hvor de kreerede masser af chancer.

AGF's U17-hold. (Foto: agf.dk)
Foto: agf.dk

Det var da også en tilfreds cheftræner, som KSDH-redaktionen fik en kommentar fra på vej hjem i spillerbussen fra Sjælland.

– Det var en god præstation af drengene igen i dag. I dag står vi defensivt stærkt, men jeg savner, at vi er skarpere foran mål, siger Backman, som kunne se sit mandskab øge føringen til 3-0 efter pausen ved August Krogh Skovgaard.

Alligevel drømmer Niklas Backman om, at hans drenge kan blive skarpere foran mål og udnytte mulighederne bedre.

Der er ingen tvivl om, at kan drengene det, så er der også muligheder for at spille sig op i tabellen i U17-ligaen. Holdet indtager i øjeblikket en 7. plads med ni point for syv kampe. FCK ligger nummer 11 i rækken.

Kampfakta

Spillested: Kunst, KB, P. Bangs Vej, Peter Bangs Vej 147, 2000 Frederiksberg.

Spilletidspunkt: Lørdag 30. september klokken 15.

Resultat: 0-3

5: Frederik Munk (AGF)

8: Malthe Friis-Christensen (AGF)

65: August Krogh Skovgaard (AGF)

Holdopstillinger:

AGF: Viktor de Paoli, Gustav Schjøtt, Frej Elkjær Andersen, Sölvi Stefánsson (81: Andy Espensen), Oskar Skou Haugstrup (81: Kristian Hjaltason), Mark Ian Frøkjær Steffensen, Malthe Friis-Christensen, August Krogh Skovgaard, Adam Fuglsang (70: Valdemar Rosenberg), Alan Sediq (57: Viggo Nordestgaard Frost), Frederik Munk.

FCK: Eliot Saaby, Christoffer Daluiso Salmonsen, Frederik Lesley Schmidt Petersen (60: Kasper Strøh Hanson), Tristan Aldcroft Panduro, Roberto Risnæs (60:Philip André Aurø Allentoft), Jonathan Moalem (45: Oskar Fenger), Julius Emefile, Sebastian Christensen, Sashwat Rana (60: David Katlego Hansen), Abdul Lamin Daramy (72: William Agerlin Nørløv), Aske Bang Christensen.

Sulten efter mere talentfodbold?

Hvis man nu interesserer sig lidt for AGF Talent, så vil vi her fra KSDH redaktionen gerne opfordre til, at man kommer ud og giver lidt opbakning til Niki Zimlings U19 young guns.

De spiller på lørdag klokken 14 på Fredensvangs Bane 1 mod en af vores ærkerivaler – Brøndby.

Næste hjemmekamp for U17 er ligeledes med Brøndby IF. Den spilles tirsdag den 31. oktober klokken 14 på Fredensvang.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle