SFA video: AGF er ikke som de andre
AGF er ikke som de andre, en ægte fodboldklub på egne hænder. Sådan lyder en del af teksten i en AGF fansang, og sådan lød budskabet både i søndagens tifo på Ceres Park og i en video som Samlet For Aarhus udgav på kampdagen på nettet.
AGF er ikke som de andre. I en fodboldverden, hvor stadigt flere multiklub-ejerskaber og fusionsklubber ser dagens lys, og hvor udenlandske mørkemænd med bedragerisk adfærd skruppelløst forsøger at kuppe sig til magten i traditionsklubber, skal vi i Aarhus prise os lykkelige for, at vores klub ikke er som mange andre.
AGF er stadig en fodboldklub på egne hænder, ejet af fansene som en ægte fodboldklub bør være.
Det valgte Samlet For Aarhus (SFA) at lave et stærkt statement omkring i søndags før hjemmekampen på Ceres Park mod FC Midtjylland. Først lancerede SFA en kraftfuld video med titlen “AGF er ikke som de andre” på de sociale medier, for derefter at bakke videoens budskab op med en storslået AGF tifo på tribunen.
I videoen hyldede SFA alle de traditionelle værdier, som AGF står for.
– AGF er en ægte traditionsklub fra 1880. Forældre har taget deres børn med til AGF-kampe i over 100 år. Bag AGFs ejerskab er der følelser og lokal forankring. Over 10.000 mennesker ejer sammen AGF. Når du holder med AGF, holder du ikke kun med en klub. Du holder med folket og et fællesskab du kan identificere dig med. AGF er folkets klub. Det kan vi være stolte af, lyder det bl.a. i videoen, som du kan se i sin fulde længde forneden.
Video: AGF Er Ikke Som De Andre
Flere AGF Nyheder
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers -
Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue -
Mortensens fremtidstanker: – Vigtigt at tage alt med -
Jakob Poulsen om valg af Serra: – Ville have lidt mere bevægelighed -
FC Midtjylland – AGF: En håbefuld hedetur uden held -
Blog: Mandfolkepræstation sender AGF på guldkurs -
James Bogere debuterede med mål – Nu skal de Kongeblå besejres!