Sebastian Hausner: – Ikke farvel, men på gensyn
Efter otte år i Aarhus skifter Sebastian Hausner til den svenske klub IFK Göteborg på en treårig aftale. Forsvarsspilleren takker klubben for at have formet ham som person og spiller.
Her til aften faldt de sidste detaljer på plads, og det er nu officielt, at 22-årige Sebastian Hausner skifter til den svenske klub IFK Göteborg på en treårig aftale. Skiftet kommer efter en sæson, hvor spilletiden har været knap, da TK, Bisseck og Tingager alle har været foretrukket over Sebastian Hausner i startopstillingen.
Sebastian Hausner kom til AGF som 15-årig fra Horsens, hvor han efter sin ankomst var med til at vinde DM-guld med U17 og bronzemedaljer med 3F-Superliga truppen. Han står noteret for næsten 100 turneringskampe for AGF, hvoraf 80 af dem er Superligakampe.
I et interview med AGF siger Sebastian Hausner selv om skiftet:
– Jeg mærkede efter i kroppen og besluttede, at nu var det ligesom tid til at komme ud at spille noget fast fodbold hver weekend. Det er det vi (fodboldspillere, red.) lever og ånder for, og personligt ser jeg frem til kampene i weekenderne hvor der er knald på lægterne og på banen.
Hausner: – Klubben har omfavnet mig og min familie
Hausner har på det seneste siddet meget på bænken – noget, han selv betegner som uvant. Han understreger, at det har været god læring, men at det kribler i ham for at komme ud og spille igen.
– Efter otte år er Aarhus blevet mit hjem, og derfor har jeg tænkt en ekstra gang over det. Jeg havde kigget efter at ramme noget, der mindede meget om Aarhus – det føler jeg, at jeg har gjort, så jeg ser rigtig meget frem til det, siger Hausner i interviewet med AGF TV og fortsætter:
– Det bliver sørgmodigt at forlade AGF. Klubben har virkelig omfavnet mig og min familie, og de har formet mig siden jeg var 15 år. Jeg har utroligt mange gode minder for livet, og det bliver mærkeligt ikke at skulle køre den samme vej op ad Terp Skovvej længere. Dog vil jeg kigge tilbage på det og smile af det, fordi det har formet mig som person og spiller. Dette bliver ikke et ’farvel’, men nok mere et ’på gensyn’.
Se hele interviewet med Sebastian Hausner her hos AGF TV:
Flere AGF Nyheder
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken
-
18-årig nigerianer hentet til Fredensvang
-
Frederik Tingager på Månedens Hold
-
Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
-
Årets holdfoto er klar
-
Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne godkende AGF’s lejeaftale på nyt stadion
-
Reportage: Uforløst lørdagsgalop på Ceres Park
-
Solid U17 præstation og uskarpe U19 imod FC Midtjylland