Rösler: Sauer er den næste i køen til spilletid
AGF’s salg af Adam Daghim og Thomas T. Kristensen giver plads til nye talenter i Superligatruppen. Mathias Sauer er den næste i køen til spilletid, fortæller Uwe Rösler.
Sebastian Hausner, Albert Grønbæk, Adam Daghim, Thomas T. Kristensen… De unge gutter har forladt AGF de seneste år, og nu ser cheftræner, Uwe Rösler mod nye talenter til Superligaopstillingen.
Her er Mathias Sauer næste mand i køen, ifølge tyskeren.
– Sauer er den næste. Han er en virkelig dygtig spiller, en intelligent spiller, der selvfølgelig lige skal vænne sig rent fysisk til at spille i Superligaen. Han er tæt på, og jeg kan se, at han er klar til at komme i spil. Det er helt klart min intention, at han meget snart får noget spilletid, fortæller Rösler til Aarhus Stiftstidende.

Hård konkurrence
Sauer fik debut for AGF’s seniormandskab tilbage i foråret 2021, men har siden haft svært ved at tilkæmpe sig spilleminutter på Superligamandskabet. Til gengæld har han imponeret for U19, hvor han har spillet 59 kampe og scoret 18 mål.
– Han skal konkurrere med en spiller som Mikael Anderson. Og det er sgu ikke nemt. Men det viser også, hvor højt, jeg tænker om ham. Han gør det fremragende, siger Rösler om den 19-årige offensivspiller, som kom til AGF fra Silkeborgs ungdomsafdeling i 2019.
Udover Sauer er Jacob Andersen, Mikkel Kannegaard Kristensen og Jonathan Hutters en fast del af Superligamandskabet. I aften møder holdet Brøndby IF, men her må talenterne nok se langt efter spilletid.
Der er udsolgt til braget, men du kan måske finde billet via facebookgruppen AGF Billetter – Køb/Salg/Bytte.
Flere AGF Nyheder
-
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF -
Carstensen om permanent skifte: – Glad for, at klubben har vist mig tilliden -
AGF henter Rasmus Carstensen -
Transferprofil: Sporting og AGF i forhandlinger om Arnstad -
Udsolgt til sæsonpremieren