Rösler: Jesper Sørensen bør se på Neestrups klasse
Brøndby-træner, Jesper Sørensen, var efter dagens opgør ikke tilfreds med AGF’s tilgang til kampen. Det var noget, der fik Uwe Rösler op i det røde felt efterfølgende.
Brøndby er ude af pokalturneringen, mens eventyret fortsætter for AGF. Det er facit efter de to kvartfinaleopgør mellem arvefjenderne.
Jesper Sørensen, der har en fortid som spiller i AGF, var efterfølgende ude med riven og mente, at AGF trak tiden allerede i første halvleg og opførte sig usportsligt. Noget, Uwe Rösler blev forholdt efterfølgende.
– Hvorfor bliver det lagt på os, som om det er vores plan. Brøndby lavede også forseelser. Denne træner burde kigge ind mod byen og følge Jacob Neestrups eksempel i forhold til at agere med klasse, siger Rösler til Bold.dk.

Intet at tale om
Rösler og Sørensen virker bestemt ikke til at være bedste venner efter de to intense opgør i denne uge, og tyskeren har da heller ikke lyst til at tage kontakt til Brøndby-træneren.
– Han snakker hele tiden om modstanderen. Jeg har intet at snakke med ham om. Intet, siger Rösler.
Med dagens sejr er AGF kvalificeret til pokalsemifinalen for første gang siden 20/21-sæsonen. Her blev det til et samlet nederlag til Randers FC. Der trækkes lod til pokalsemifinalerne senere i dag.
Flere AGF Nyheder
-
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF -
Carstensen om permanent skifte: – Glad for, at klubben har vist mig tilliden -
AGF henter Rasmus Carstensen -
Transferprofil: Sporting og AGF i forhandlinger om Arnstad -
Udsolgt til sæsonpremieren