Rösler: Første kamp er altid speciel
AGF hentede – med lidt slinger – en vigtig sejr over nyoprykkede Vejle her til eftermiddag, men cheftræneren var efter kampen ikke helt tilfreds med spillets forløb.
Debutanten Tobias Bech sikrede med sin scoring efter 23 minutter tre point til Aarhus i sæsonåbneren på Ceres Park. Men selvom den sidste halve time foregik i overtal, da Vejles Tobias Lauritsen modtog et rødt kort efter en times spil, så blev det ikke en helt overlegen sejr til De Hviie, der var tæt på at lukke mål ind mod slutningen. Noget Uwe Rösler også bemærkede efter kampen:
– Første kamp er altid speciel, og især mod en oprykker skal man levere for ikke at få medierne på nakken. Overordnet er det godt med et clean sheet og tre point, men jeg er ikke tilfreds med det sidste kvarter. Jeg savnede lederskab og en bedre organisation. Vejle gjorde det godt med en mand nede og formåede at skabe kaos, og vi tabte overblikket til tider, hvilket ledte til nogle store chancer. Vi var heldige med ikke at lukke mål ind mod slutningen, så der er ting at forbedre frem mod de næste kampe, siger Rösler, der dog er fortrøstningsfuld forud for de kommende kampe som tæller Club Brügge på torsdag og FC Nordsjælland ugen efter.
– Vi ved, at vi kan spille bedre, end vi gjorde i dag. Vi har flere nye spillere på banen, og der blev skabt kaos med Albentosa oppe i angrebet, og der skal man tage ansvar på banen, hvilket vi manglede mod slutningen, men spillerne ved godt, hvad der skal til, forklarer cheftræneren.
Har aldrig oplevet en lignende opbakning
Dagen blev indledt med en flot Aarhus Walk, hvor en stor samling AGF-fans trodsede regnen og vandrede fra Ingerslev Boulevard til Ceres Park med hvide flag og slagsange.
Walken blev indledt med en storslået tale fra toppen af en lejlighed af Uwe Rösler, som takker fansene for den store opbakning:
– Jeg har været i mange klubber både som spiller og træner, og jeg har aldrig oplevet en opbakning på den måde før. Det har regnet hele dagen, og alligevel så vi 3-4000 mennesker til walken i dag for at støtte holdet. Det giver os god energi, og jeg er glad for, at vi kunne give dem tre point, siger cheftræneren, der grinende tænker tilbage på sin tale fra altanen:
– Det var lidt usædvanligt med min altantale, men man bliver aldrig for gammel til at opleve noget nyt, og det var virkelig et flot syn at stå deroppe og tale til fansene, fortæller Rösler.
Ååååh Uwe we love you!#ksdh #ultratwitteragf pic.twitter.com/wc3eyYF2t3
— Jonas Roulund (@Roulund92) July 23, 2023
Næste opgave for De Hviie er torsdagens Conference League-kvalifikationskamp mod Club Brügge på udebane, mens FC Nordsjælland er næste Superligamodstander. Den kamp spilles mandag den 31. juli på Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-logo på elskab ved Stadion Allé skal fjernes efter klage fra én borger
-
Daghim: – Nu håber jeg bare, at AGF vinder ligaen
-
Rösler efter HSV: – Vi fik nogle gode præstationer
-
Udvidet stemningsafsnit til AGF – BIF
-
Power efter HSV: – Vi fik det ud af kampen, vi ville
-
HSV – AGF: Paddy viste skarpheden på ny
-
Blog: Slagkraftig affære i remis mod Viborg
-
AGF ærgrer sig: Stadionforsinkelse kan ikke indhentes
-
Mølgaard tilbage på græs
-
Reportage: Med nerverne uden på tøjet i Viborg