Rösler efter HSV: – Vi fik nogle gode præstationer
Uwe Röslers mandskab spillede i går 1-1 med 2. Bundesligaklubben HSV, og cheftræneren var efterfølgende ganske tilfreds med indsatsen.
Landskampspausen er over os, og Superligaen ligger derfor stille.
Den stille kampperiode udnyttede AGF til at arrangere en tur til Nordtyskland, hvor HSV i går var modstanderen i en testkamp.
Efter en fin første halvleg med AGF mest på bolden, kom hjemmeholdet bedre med efter pausen, og det resulterede efter knap en times spil i en scoring fra Bakary Jatta. De Hviie svarede dog fint igen, og da Patrick Mortensen blev sendt på banen efter 68 minutter skulle der blot gå 40 sekunder, inden nettet blafrede i den anden ende. Max Power sendte et flot indlæg indover, som kaptajnen headede uimodståeligt i kassen, og så endte det hele 1-1 i Tyskland.
– Vi fik 20 spillere på banen. Vi fik nogle gode præstationer, og vi fik både set nogle unge spillere, og nogle af dem, der er nye i klubben såsom Badji og Gyamfi, siger Uwe Rösler til AGF TV.

Gyamfi og Badji fik chancen fra start i går uden at komme på måltavlen, men der var nu mange gode momenter, ifølge Rösler.
– Vi arbejdede godt og kreerede tre-fire gode chancer i første halvleg alene, og der kom også et par stykker efter pausen, så det var godt at se, fortæller cheftræneren.
Næste opgave for De Hviie er Superligakampen mod Brøndby IF, der spilles på Ceres Park klokken 19 den 21. oktober.
Flere AGF Nyheder
-
AGF og ARoS går sammen om flere faninitiativer -
Brøndby IF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Lyden AGF: Hvor realistisk er top 6 for De Hviie? -
Jakob Poulsen: – Vi skal nok komme i top 6 -
Tingager: – Det var bare en af de dage -
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Frederik Emmery har lavet Månedens Mål -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre