Reportage: You Make Me Go Crazy

Med lav sol over Aarhus marcherede vi i samlet trop mod Ceres Park til braget mellem landets to største byer. Det udviklede sig til et festfyrværkeri på lægterne og en lige-ved-og-næsten-oplevelse på grønsværen. 

Der er altid noget særligt over tiden lige op til, at en fanmarch går i gang. Prematch-baren har budt på en fadøl eller to, stemningen er stødt stigende, og de hvidklædte folk popper op om hvert eneste gadehjørne i- og omkring Skt. Pauls Kirke.

I dag kommer FCK på besøg. Og vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at rette op på den seneste tids bløde mellemvare af præstationer på banen. Forventningens glæde er dog i dag blandet godt og grundigt med en stigende bekymring efter en måned uden sejre. Min følgesvend på dagen er blandt de håbefulde:

– Vi vinder 2-0!, proklamerer han, mens vi spadserer derudad.

Ved ankomst ved stadion støder vi til den sædvanlige lange kø op til stemningstribunen, hvor man hører folk udbasunere deres kloge – og mindre kloge – forudsigelser.

– Jeg tror, vi taber 0-3 i dag, siger en fan, mens flere rundt om dog ikke vil gå med ad den galej.

– Vi skal sgu ha’ en sejr i dag. FCK må være trætte efter deres CL-kamp. Kom nu lige, gutter!, og så hopper vi ind på basen, hvor så mange følelser er sat i spil gennem tiden.

Vidunderlig ramme på Ceres Park

Over en time før kampstart er folk allerede inde på stadion trods den kølige efterårstemperatur – uha, nu er sommeren da godt nok slut…

Men vi gør vores for at få varmen.

Fanscenen har været i en rivende udvikling de seneste år, og da spillerne kommer på banen er det til store bifald og de traditionsrige spillersange.

Hvide og blå flag vajer i vinden, mens drillerierne overfor københavnerne sætter igang.

– I København er man storladne!, bliver der råbt ned mod den modsatte ende, hvor man må give dagens gæster, at de møder talstærkt op på trods af de sene kamptidspunkt.

I København er man storladne! pic.twitter.com/DrJcuvwvX9

— Clovis (@lukunkuclovis) October 8, 2023

– Hvem fanden placerer en kamp klokken 20 en søndag aften? Mine børn kommer sgu da først til at opleve AGF på stadion om mange år!, bliver der brokket, men ellers er stemningen nu god – og den bliver kun bedre, efterhånden som vi nærmer os kampstart.

– Jacob Andersen fra Galten, voksed’ op på Fredensvang, nu kæmper han for Byens Hold, vores egen GF-dreng!, bliver sunget til den energiske young gun, inden det går løs med halstørklæder hævet over hovedet og Malaga for fuld skrald. LET’S GO, AARHUS!

Ny sang – Jacob Andersen.
Jacob Andersen fra Galten, voksede op på Fredensvang,
nu kæmper han for byens hold, vores egen GF-dreng! pic.twitter.com/L9cyNPabq7

— Clovis (@lukunkuclovis) October 8, 2023

Fest og farver for fulde gardiner

Da spillerne gør klar til at sætte kampen i gang, antænder en sydlandsk stemning, der luner gevaldigt på sådan en råkold søndag.

En stor smuk tifo foldes ud med ordene “You Make Me Go Crazy” – og det gør vi så!

Romerlys antændes til højre og venstre for os, og i den modsatte ende svarer FCK’erne igen. Der er virkelig smæk på, og luften er tyk af fællesskabsfølelse, for når man kigger på afsnittet, kan man se folk tage hinanden om skuldrene og hoppe. Alle mand bidrager virkelig til den her fede ramme på en søndag aften.

– Shålålålå, shalalala AGF!, lyder det selvom spillet bestemt ikke er kønt.

I pausen hyldes Thomas Kristensen med en fortjent æresrunde, mens hans navn synges på smukkeste vis.

– Ååh, Thomas, Thomas TK, en dreng fra Aarhus, Thomas TK!, men ellers er stemningen lidt trykket ude ved pølseboden, for vi er heldige med ikke at være bagud.

Hyldest til TK! pic.twitter.com/xBfhDVLaAe

— Clovis (@lukunkuclovis) October 8, 2023

Det ændrer sig jo heldigvis efter pausen.

Janni Serra bryder igennem efter en flot periode, hvor angrebene har bølget ned mod Grabaras mål, og vi lever med spillerne hele vejen.

Nu får den fuld musik – sikke en præstation, hvis vi kan hive tre point mod de arrogante københavnere!

AGF PÅ 1-0!!!!! pic.twitter.com/gBZuBssU6Y

— Clovis (@lukunkuclovis) October 8, 2023

Folk vælter rundt ved scoringen – eufori og pilsnersprøjt i en lind strøm. Krammere og highfives flyver rundt til bekendte og ubekendte. Vi er 1, som Tobias Rahim synger – men der er også lang vej hjem, som De Danske Hyrder prædiker.

For efter scoringen pakker De Hviie sig, og der indsniger sig nervøsitet på tilskuerpladserne. Begrundet, skal det vise sig.

Til den bitre ende

Falk hamrer FCK’s udligning ind to minutter inde i overtiden, og så slutter det hele 1-1. Jeg tror, vi har fået brugt lige så meget energi på lægterne, som spillerne har brugt på banen. Desværre var det ikke nok til tre point.

– Jeg havde solgt den for uafgjort inden, siger min kammerat, hvilket jeg er enig i, men når man nu var så tæt på, så er det en bitter pille at sluge.

Festen blev punkteret, frustrationerne får igen frit løb, og mandagstrænerne går i gang med at analysere opgøret – hvorfor kan vi ikke holde den hjem? Hvad skal der til for at komme i top seks? Og for at blande sig i medaljekampen? Mange spørgsmål skal besvares, og man ville ønske, kampen var slut lidt tidligere, så man kunne nå på bar og diskutere det hele med medfansene.

I stedet går turen hjem i seng med en mat fornemmelse. Nu går vi ind i en landskampspause, og så skal vi nok være klar til Lyngby på den anden side. KSDH!