Reportage: Fanscenen strålede, men AGF blev henlagt til skyggerne på Heden

Solen skinnede over Herning, men AGF-fansene måtte endnu en gang vende hjem med skuffelsen i bagagen. På trods af massiv og vedvarende støtte fra udebaneafsnittet på MCH Arena endte det med endnu et 3-1-nederlag – det fjerde i træk med samme cifre. Her er reportage fra en hård hedetur.

Allerede på Valdemarsgade vidnede en fyldt bus med hvidklædte AGF-fans om, at opbakningen til De Hviie ikke er til at rokke. Trods en tung forårssæson og svigtende drømme, var stemningen høj og præget af kærlighed til klubben.

En af de medrejsende fans formulerede det meget præcist:

– Det handler om hjerte og loyalitet – derfor bliver vi ved.

Farver, tifo og fanscene i topklasse

På tribunen viste AGF-fansene endnu engang, hvorfor vi er blandt landets mest dedikerede. Med tifo leveret af SFA og tribunen opdelt i blå og hvide farver blev det tydeligt, at Aarhus stadig står stærkt – uanset resultaterne. De karakteristiske oppustelige farveposer gav et flot visuelt indtryk, og stemningen blev skudt godt i gang fra første fløjt.

Capoerne leverede som altid varen og fik publikum med hele vejen – også da hjemmeholdet tog føringen. Kampråbene rullede hen over stadion, skulder mod skulder, og armene røg i vejret, mens “Forstad til Viborg!” rungede ned mod FCM-afsnittet – hvilket naturligvis blev mødt med sløje modangreb fra hjemmeholdets fans.

En kortvarig forløsning – og endnu en mavepuster

Da AGF endelig fik bolden i mål og udlignede, eksploderede glæden blandt de tilrejsende. High fives, kram og kæmpe jubel sendte håbet helt op. Stemningen fik endnu et nøk op, især da FCM fik en mand vist ud. Et vendepunkt lå i luften.

Men det forblev ved håbet. Et hurtigt modsvar og senere endnu et mål fra hjemmeholdet punkterede optimismen. Alligevel holdt langt de fleste fans fast – sangene fortsatte, og stemningen blev båret hele vejen til slutfløjt. Det var tydeligt, at nederlaget gjorde ondt, men hverken spillerne eller trænerteamet blev mødt med buhråb – tværtimod.

“Jeg er hvid, til jeg dør”

Ved dommerens sidste fløjt blev det ikoniske kampråb igen sunget i kor fra de trofaste AGF-fans:

– Jeg er hvid til jeg dør, mit hjerte det er blåt og hvidt – jeg er hvid til jeg dør!

Der var skuffede miner, ja – men også stolthed. For på trods af endnu en tung aften kunne man ikke tage én ting fra de fremmødte: Trofastheden og kærligheden til klubben. Vi fortjener så meget mere!

Sæsonens sidste jyske udebanetur endte uden point, men med endnu et bevis på, at AGF-fansene altid møder op – i medvind såvel som modvind.