Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Randers FC – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller


| Kristian Kristensen |

AGF led et klart nederlag i det østjyske derby, hvor Randers hentede deres første sejr over De Hviie i over tre år. Med nederlaget glippede aarhusianerne endnu en mulighed i medaljekampen og ligger nu nummer fem i Superligaen. Unge Frederik Emmery blev kåret som kampens spiller af fansene i Facebook-gruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans.”

AGF har kun formået at vinde én af sine seneste syv kampe og fik senest en hård lussing i det østjyske derby, hvor Randers dominerede og vandt 3-1. Det var kronjydernes første sejr over aarhusianerne i ni indbyrdes opgør over de seneste tre et halvt år. Nederlaget har vakt stor utilfredshed blandt fansene på sociale medier, hvor flere nu åbent stiller spørgsmål ved Uwe Rösler. Med blot tre sejre i foråret er AGF langt fra niveauet, der kræves for at blande sig i kampen om medaljer.

AGF-fansene har traditionen tro stemt på Kampens Spiller i Facebookgruppen KSDH- Gruppen for AGF Fans. Denne gang gik titlen til den unge Frederik Emmery, der løb med 40 % af stemmerne. Patrick Mortensen, som scorede AGF’s enlige mål, tog andenpladsen med 31 %, mens Jesper Hansen sikrede sig tredjepladsen med 12 % af stemmerne.

Frederik Emmery vinker på Ceres Park Vejlby.
Foto: Kronborgfotos

Iøjnefaldende spillerpræstationer

Statistikken fra opgøret mod Randers viser en tæt kamp på papiret, men det var kronjyderne, der var skarpest foran mål. AGF havde en smule mere boldbesiddelse med 51 %, mens Randers stod for 49 %. Aarhusianerne kom frem til flere afslutninger med 16 skud mod hjemmeholdets 11, og begge hold skabte to store chancer. På xG var Randers dog mest effektive med 2,07 mod AGF’s 1,58 – og det var også tydeligt på måltavlen, hvor det endte med et 3-1-nederlag til De Hviie.

Frederik Emmery: Emmery blev af AGF-fansene kåret til kampens spiller mod Randers, og det siger måske mere om fansenes følelser end selve spillet på banen. Med kun seks minutter på banen nåede Emmery ikke at sætte det store aftryk rent statistisk, men hans indsats og energi blev alligevel belønnet med hele 40 % af stemmerne. Emmery havde seks boldberøringer, leverede to præcise afleveringer (100 %), og vandt to ud af tre dueller. Han lavede én vellykket tackling og stod for en defensiv aktion og en tilbageerobring – alt sammen på blot få minutter. Frederik Emmery er ved at spille sig tættere på Superligaholdet, og med de seneste præstationer og den tillid, han nyder fra fansene, kunne en startplads meget vel være lige om hjørnet.

Patrick Mortensen: Kaptajnen leverede endnu en solid præstation i front for AGF og blev fortjent belønnet med andenpladsen i fan-afstemningen om kampens spiller i KSDH’s Facebookgruppe. Kaptajnen fik 31 % af stemmerne – kun overgået af Frederik Emmery, hvilket understregede sin betydning for De Hviie endnu engang. Mortensen spillede hele kampen og kom på tavlen med sit 19. sæsonmål. Han stod for fem afslutninger, hvoraf tre ramte målet, og havde et forventet mål (xG) på 1,01. Den rutinerede angriber var en trussel i feltet med syv berøringer i modstandernes boks og leverede en godkendt indsats i duellerne – især i luften, hvor han vandt seks ud af ti luftdueller. Han bidrog også i det defensive arbejde med to clearinger og fire defensive aktioner, heraf tre vellykkede tilbageerobringer. Med 28 boldberøringer og 65 % præcision på sine afleveringer (11/17), var han aktiv både med og uden bold. En brændt chance trak en smule ned, men hans og arbejdsindsats var ikke til at overse.

Patrick Mortensen jubler efter scoring imod AaB i Vejlby.
Foto: Kronborgfotos

Jesper Hansen: Med 12 % af stemmerne blev Jesper Hansen kåret som nummer tre i afstemningen om kampens spiller blandt AGF-fansene. Målmanden s stod for 4 redninger, hvoraf 3 af dem var fra skud inde i feltet. Selvom han indkasserede 3 mål i kampen, viste Hansen sig som en vigtig brik for holdet med flere kritiske redninger, der holdt De Hviie inde i kampen. Hans xGOT var 3,10, hvilket vil han sige han afværgede 0,10 mål.. I øvrigt havde Hansen 40 boldberøringer og leverede en god afleveringspræcision på 93 % (28/30). Han bidrog også med 6 kast og 10 tilbageerobringer. På trods af de tre mål, han indkasserede, gjorde han en godkendt indsats.

Jesper Hansen redder ikke straffespark i Randers.
Foto: Kronborgfotos

Den knap så Iøjnefaldende

Mikael Anderson: Anderson spillede 74 minutter i dagens kamp, men hans præstation efterlod ikke et stærkt indtryk. Han kom ikke på tavlen med mål eller oplæg og havde kun en afslutning i alt, som ikke ramte målrammen. Hans xG (forventede mål) var beskedne 0,04, og xGOT (forventede mål indenfor målrammen) var 0,00, hvilket viser det manglende offensive output. Hans afleveringspræcision var solid med 87 % (20/23), men han havde kun 5 afleveringer ind i den sidste tredjedel og skabte kun én målchance. Anderson havde 38 boldberøringer, men kun 4 af dem var i modstanderens felt, og hans offensive indlæg var kun delvist succesfulde, med 3 ud af 7 (43 %) vellykkede indlæg. Hans forsøg på lange afleveringer var ikke succesfulde, da han missede den eneste lange aflevering, han forsøgte (0/1).

Statistikker er hentet fra fotmob.com.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle