Poulsen: – Vi kommer ikke til at lægge os ned mod nogen som helst
Nicolai Poulsen var træt af nederlaget til FCM, men mener at man fik leveret en okay præstation og reaktion i den første kamp siden pokalfinalenederlaget.
AGF skulle forsøge at levere en ordentlig præstation søndag aften, da guldkandidaterne fra Herning stod klar til Superligakamp på MCH Arena.
Her blev det til et knebent 2-1 nederlag, og AGF’s midtbanemand, Nicolai Poulsen, var selvfølgelig skuffet over resultatet.
– De er kyniske. Det er et svært sted at komme. Vi gør rigtigt mange gode ting især i anden halvleg, så det kan vi tage med, men vi er selvfølgelig aldrig tilfredse, når vi taber, siger Poulsen til Discovery+.
Efter en habil start på kampen fra AGF’s side kom de pludselig bagud, da Poulsen og Peacock-Farrell løb sammen og serverede bolden for en helt fri Cho, der bragte hjemmeholdet i front. En situation, som 6’eren selvfølgelig ikke er stolt af.
– Det er miskommunikation, længere er den ikke. Det er ligegyldigt, hvis fejl det er. Det er ikke godt nok i den situation, og det må vi tage på vores kappe, mig og Bailey, forklarer Nicolai Poulsen.
Skal rejse sig på ny
Pokalfinalenederlaget sidder stadig i kroppen på de fleste fans, og der var da heller ikke mange, der havde overskud til at tage turen til Herning i dag. For spillerne, var det dog vigtigt at komme hurtigt videre og få rejst sig med en god præstation.
– Jeg havde forventet, at pokalfinalen var ude af systemet. Vi kan ikke blive ved med at ligge og græde over det. Vi er nødt til at komme videre, og præstationen i dag var et godt step på vejen, fortæller Poulsen, som nu kan se frem til de sidste tre spillerunder i denne sæson, hvor SIF, FCK og Brøndby venter.
– Vi kommer ikke til at lægge os ned mod nogen som helst. Vi skal vinde så mange kampe som muligt, siger midtbanekrigeren.
AGF har endnu ikke vundet en kamp i mesterskabsslutspillet. Næste opgør venter den 16. maj klokken 18 mod SIF på Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
Tobias Bech: – En december i Randers, der skulle vi bare vinde -
Jesper Hansen: – Det er dejlige tider -
Patrick Mortensen: – Vi skal huske at nyde det -
Randers FC – AGF: Tobias Tordenstøvles Trylleshow -
El Cambio-talent udtages til Ugandas AFCON-trup -
AGF-truppen mod Randers FC: Året skal afrundes med manér -
Bag fjendens linjer med Randers-fan: – Randers må lige steppe lidt op op igen, så man kan få sat en kæp i hjulet -
Bliv klædt på til en hvii jul med KSDH-shoppens gaveidéer -
Carstensen om den første tid i AGF: – Jeg er kommet godt på plads -
Jakob Poulsen melder ud om mulig tilføjelse til staben: – Mon ikke det sker