Poulsen: Tre kæmpestore point
Nicolai Poulsen havde store roser til overs for sin kaptajn efter aftenens sejr over Viborg FF.
Fem kampe i streg er AGF nu ubesejret efter aftenens 2-0 sejr over Viborg FF, og Nicolai Pousen glæder sig over holdets nuværende tilstand.
– Sejre avler selvtillid og momentum, og vi har et rigtig fint momentum lige nu, hvor vi har marginalerne med os, og vi opsøger dem. Det gør det også lidt sjovere at møde ind om mandagen, fortæller Poulsen til TV 3 Sport.

Sekspointkamp og Mortensens værdi
Med dagens sejr er AGF nu otte point foran ligaens syvendeplads, og 30-årige Poulsen ser da også med positive øjne på tabellen.
– Selvfølgelig fejrer vi tre kæmpestore point. Det var endnu en sekspointskamp mod et hold, som ligger tæt på os. Det var ikke noget sindssygt imponerende spil, men jeg synes, vi er skarpest, fortæller Poulsen, der endnu ikke vil kalde top seks-placeringen sikker.
– Det kan skifte fra næste runde, men det er da et godt udgangspunkt at have. Nu har vi flere point, end vi havde samme tid sidste år, men der er en lang sæson i gang, og alt kan ske. Men det ser rigtig fint ud, fortæller midtbaneslideren.
Og han kan blandt andet takke topscorer, Patrick Mortensen, for at det hele ser fint ud. Han sendte i dag sæsonscoring nummer syv i nettet, da han bragte holdet på sejrskurs med sin 1-0-scoring.
– Mortensen er jo en gennemført kulturbærer for hele klubben, og en af dem der har været med til at tage det hele til næste niveau. Han er, hvor han skal være, og hvor han gør ondt på alle hold i Superligaen, siger Poulsen.

Nu venter en landskampspause, inden FC Nordsjælland står for tur den 26. november i Farum.
Flere AGF Nyheder
-
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev