Paddy om AGF’s fans: – Nogle gange federe at spille på udebane
Det kan være lidt federe at spille ude, end hjemme, når det kommer til at mærke opbakningen fra fansene, siger Patrick Mortensen efter gårsdagens sejr i Silkeborg.
Mange AGF-fans, og måske især de stemningsskabende fans, har i årtier haft et rigtigt fodboldstadion i Smilets By højt på deres ønskesedler.
Har man rejst med på GF-away i de seneste 10-20 år, vil man også vide, at der er langt mere tryk på stemningen, når man ser ‘GF ude i Aalborg, Viborg, Randers, Silkeborg, Vejle, Horsens, Esbjerg… ja, i alle byer med rigtige fodboldstadions, hvor fansene kommer helt tæt på banen og spillerne.
Nu kommer den rigtig fede stemning heldigvis også snart til Aarhus. “Lige om lidt” står det nye stadion klar for enden af Stadion Allé, og det er vi mange der glæder os til – inklusiv AGF’s anfører, Patrick Mortensen.
Paddy: – Vi føler vores fans er langt væk
Efter gårsdagens sejr i Silkeborg, hvor AGF’s fans igen leverede en pragtfuld lydkulisse på JYSK Park, satte “Paddy” nemlig ord på, at det kan være federe at spille på udebane, når man spiller for AGF:
– Jeg har sagt det før, men jeg synes nogle gange, at de her udebanekampe mod Viborg, Randers og Silkeborg kan føles endnu federe, end at spille på Ceres Park, sagde Patrick Mortensen i mixed zone efter kampen.
Afstanden mellem fans og spillere på Ceres Park er kun blevet endnu større her i 2024, efter banen er blevet rykket 10 meter tættere på C-tribunen. Det gør ikke just problemet mindre, siger AGF-anføreren:
– Nu er vores bane blevet rykket, og vi føler fandme, at vores fans er så langt væk fra os.
Jo… vi er mange, både på og udenfor banen, som glæder os til at AGF – efter planen – skal spille på det nye Kongelunden-stadion i 2026.
Flere AGF Nyheder
-
AGF udvider stemningsafsnittet til de sidste tre hjemmekampe -
Jakob Poulsen: – Vi ved godt, hvad der skal bære os -
AGF – FCN: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Kronik: Stilhed eller stemning i Superligaen? FCN har alle muligheder for at vise format -
Tingager efter svær tid: – Jeg ved jeg kan bidrage -
James Bogere efter debut: – Jeg er så glad -
Jacob Andersen efter comeback: – 433 dage, hvor intet har været let -
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus