Oplev pokalfinalen på storskærm i Tivoli Friheden
Hvis du gik glip af en billet til pokalfinalen 2024, så har du alligevel muligheden for at gøre den 9. maj til en hvii festdag. AGF arrangerer nemlig storskærmsarrangement i Tivoli Friheden.
De 22.000 AGF-billetter er blevet revet væk i denne uge, og samtlige pladser i Parken er nu booket.
Det kan man jo begræde, hvis man ikke nåede at få plads, men hvis du er blandt de ulykkelige, så fortvivl ej.
AGF arrangerer i samarbejde med Aarhus Kommune nemlig storskærmsarrangement i Tivoli Friheden den 9. maj, hvor finalen bliver vist, så fansene i Aarhus kan få en uforglemmelig fodboldoplevelse.
Pokalfesten i Tivoli Friheden åbner klokken 14 den 9. maj, og du kan finde billet til arrangementet på AGF.dk.
Nogle fans har efterspurgt et lignende storskærmsarrangement i Fælledparken, men AGF oplyser, at det desværre ikke ser ud til at være muligt af logistiske årsager.
– Vi ville ønske, vi også kunne lave storskærm uden for Parken, men det ser ikke ud til at være muligt. Vi kan kun gøre det i Aarhus, fordi kommunen går ind i arrangementet, og Tivoli Friheden står for alt det praktiske, skriver marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm til KSDH.dk.
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…