Opdatering på Kongelunden: Nu er hovedtribunen snart væk
AGF spiller fortsat hjemmekampe på Ceres Park i 2024, men nedrivningen er i fuld gang for at skabe fundamentet for det nye stadion, der efter planen skal stå klar i 2026. Her er seneste nyt om processen.
På søndag byder Ceres Park inden for til årets første hjemmekamp, når FC Midtjylland møder AGF klokken 18 i Superligaens 19. spillerunde.
Det bliver dog på et forandret stadion, og Kongelunden.dk har i dag udsendt en lille opdatering på, hvordan processen med nedrivningen skrider fremad.

Nedrivningstilladelsen er i hus
Hovedentreprenøren A. Enggard har fået opsat en skurby ved tenninsbanerne øst for stadion, hvor både Kongelundens Sekretariat og entreprenørens arbejdende folk får deres daglige gang fra uge 8.
Firmaet P. Olsen står for nedbrydningen af det gamle stadion – her er nedrivningstilladelsen kommet i hus, og arbejdet er påbegyndt.
– De første par uger er gået med at få rigget grej til og få saneret indvendigt i hovedbygningen (VIP-lounges mv.). Der er også blevet fjernet sæder og trappetrin fra afsnittet med hovedtribunen, og inden længe starter arbejdet med den udvendige nedbrydning. Vi forventer, at hele hovedtribunen er fjernet ved udgangen af marts måned. Det samme gælder servicebygningen øst for, skriver Kongelunden.dk.

AGF’s nye stadion skal efter planen stå klar ved sæsonstart sommeren 2026 – dog kom det forleden frem, at de gamle stadionhaller står på blød jord, hvilket kan forsinke projektet i op til fem måneder.
Flere AGF Nyheder
-
ROYA: – AGF er bare god energi -
Anderson og Gretarsson deltager i landsholdssamling med Island -
AGF siger tak til Vejlby med stort talkshow om mesterskabet -
Andersen på Rundens Hold -
Emmery forlader endnu en gang U21-landsholdslejren -
AGF og AUH byder byens nyfødte velkommen med nyt initiativ -
Tilfreds Poulsen efter Horsens-sejr: En solid og stærk præstation -
Lyden AGF: Samarbejdsklubberne leverede varen -
Støt et fanhold i Uganda og vind en signeret Bogere-trøje -
AGF – AC Horsens: Spillerpræstationer og kampens spiller