Officielt: Beijmo er tilbage i den hvide trøje
Felix Beijmo vender tilbage til AGF efter sommerferien på en permanent kontrakt.
AGF har netop offentliggjort, at Felix Beijmo – efter et succesfuldt lejeophold – nu er blevet sikret på en tre-årig aftale med De Hviie.
🇸🇪🤜🤛 https://t.co/bR95BJGXia#ksdh pic.twitter.com/eJiesJidPH
— AGF (@AGFFodbold) June 21, 2023
Efter et succesfuldt forår, hvor den 25-årige back har spillet fast i højresiden på bronzemandskabet, glæder sportschef, Stig Inge Bjørnebye sig over, at det er lykkes at sikre svenskeren permanent.
– Alle så i foråret, hvilke kvaliteter Felix bød ind med, og han havde en stor andel i holdets gode sæson. Han bekræftede os også i, at han er en spiller med en stærk mentalitet og en markør for den kultur og for de værdier, vi ønsker i truppen, siger han til agf.dk.
Lav pris og stor glæde
Cheftræner Uwe Rösler kender Beijmo fra deres fælles tid i Malmö FF, og netop den forbindelse har nok været afgørende for, at Beijmo endte i AGF i første omgang.
Han kom til Aarhus på en lejeaftale i januar og spillede 14 kampe med tre assists til følge. Nu får vi glæde af ham i yderligere tre år.
– Vi er rigtig glade for, at det er lykkes os at lave en fast aftale med Felix, som vi glæder os til at byde tilbage på Fredensvang, når vi starter op igen, siger Bjørnebye.
Prisen er ifølge B.T.’s oplysninger landet på to millioner kroner. Den lave pris skyldes, at Beijmo havde kontraktudløb med Malmö ved udgangen af 2023, så det var altså sidste udkald for at hente lidt mønt på en handlen for Allsvenskan-mandskabet.
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller