Officielt: AGF henter Peacock-Farrell på lejeaftale
AGF har netop offentliggjort signingen af den nordirske landsholdsmålmand Bailey Peacock-Farrell, som dog – i første omgang – kun kommer til Aarhus på leje fra Burnley sæsonen ud.
Det har svirret i luften de seneste par dage, at AGF var tæt på at hente Bailey Peacock-Farrell til Aarhus fra Burnley i England. Rygterne om ankomsten af den 26-årige og 194 cm høje målmand fik mange AGF fans til at glæde sig på de sociale medier, og i dag er det så blevet officielt.
Men havde man håbet, at Peacock-Farrell blev hentet til Aarhus på en lang kontrakt, er man nok en smule skuffet. Situationen er nemlig den, at den nordirske landsholdskeeper kun kommer til AGF på en lejeaftale som varer til næste sommer.
Men, døren står på klem for en fast aftale næste sommer, for Peacock-Farrells kontrakt med Burnley udløber nemlig i sommeren 2024. Peacock-Farrell vil altså med en vis sandsynlighed kunne opsnappes på en fri transfer til sommer, men her bliver konkurrencen om keeperens signatur på en kontrakt sandsynligvis skærpet. Klubber som Birmingham City og Sheffield Wedneysday var efter alt at dømme også ude af Peacock-Farrell allerede nu, men han valgte altså AGF og Smilets By. I hvert fald frem til næste sommer.
Erfaring fra Premier League og landsholdsfodbold
Stig Inge Bjørnebye glæder sig over tilgangen af den nye keeper, som allerede er tiltrådt i AGF og således er klar til at vogte buret for De Hvide i den nærmeste fremtid.
– Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en åben plads i vores målmands-team med Jonathan Hutters som den unge og Jesper Hansen som den erfarne og etableret målmand – så vi har ledt efter en tilføjelse til holdet. Det har vi nu fundet i Bailey Peacock-Farrell, der er en dygtig målmand som i en relativ ung alder allerede har en del erfaring fra både Premier League og landsholdsfodbold, siger Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Han kommer derfor til at supplere vores målmands-team med en rigtig fin profil og han skal bidrage til den nødvendige konkurrence, vi gerne vil have blandt vores målmand i Superliga-truppen.
Peacock-Farrell er i øvrigt i forvejen kendt af Uwe Rösler, som var cheftræner i Leeds United, da Peacock-Farrell slog sine folder hos “The Whites” fra Elland Road. Nu bliver Peacock-Farrell og Rösler så genforenet hos De Hvide fra Fredensvang.
Få en smagsprøve på Peacock-Farrells færdigheder som målmand i denne highlights video:
Flere AGF Nyheder
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken
-
18-årig nigerianer hentet til Fredensvang
-
Frederik Tingager på Månedens Hold
-
Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
-
Årets holdfoto er klar
-
Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne godkende AGF’s lejeaftale på nyt stadion
-
Reportage: Uforløst lørdagsgalop på Ceres Park
-
Solid U17 præstation og uskarpe U19 imod FC Midtjylland