Mortensen om kontraktsituation: Der er positiv dialog
Kaptajn Mortensen har kontraktudløb efter indeværende sæson, men kunne i dag fortælle til KSDH’s udsendte på Fredensvang, at der er positiv dialog omkring en forlængelse.
Mortensen har rundet de 34 år, men han hungrer fortsat efter mere. Efter mere end fem sæsoner i AGF glæder han sig nemlig stadig hver dag over at spille fodbold i Aarhus:
– Selvom jeg er kommet op i alderen, så har jeg stadig en kæmpe motivation for at blive bedre. Det er ikke givet, at man stadig har lysten og viljen, og mange på min alder drosler lidt ned, men sådan har jeg det slet ikke. Jeg arbejder stenhårdt hver dag, siger angriberen, som har bidraget med tre mål og en assist i sæsonens første fem kampe.
– Kunsten for mig, det er at nyde hver dag. Det er en kæmpe gave for mig at få lov at spille fodbold på højt plan og at være en del af den her trup. Det gør mig virkelig stolt, fortæller AGF-anføreren, som kom til klubben i januar 2019 og siden har nået en række flotte milepæle.

– Det er noget, jeg tænker meget over, og som jeg har en stor taknemmelighed omkring. Det tror jeg også frigiver en masse energi og positivitet, som jeg kan bruge, forklarer Mortensen.
Forlængelse måske på vej
Angriberens kontrakt udløber næste sommer, men Mortensen afslører nu, at han og Bjørnebye allerede er i kontakt i forhold til en mulig forlængelse:
– Der er snakke i gang. Vi har en positiv dialog mig, Stig og klubben, så vi må se, hvor det ender henne, fortæller han til KSDH.dk.
Patrick Mortensen har scoret imponerende 72 mål og lavet 10 assists i sine 158 kampe for AGF. Forhåbentligt bliver det til mange flere.
Flere AGF Nyheder
-
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Frederik Tingager ude resten af året -
Hansen: – Vi kunne ikke holde kadencen -
Beijmo: – Vi mistede grebet om kampen -
Jakob Poulsen: – Kvaliteten manglede efter pausen -
AGF – Sønderjyske: Magien forsvandt