Mortensen: – Det er os spillere, som spiller kampen, og det er vores skyld
Patrick Mortensen udtalte fuld opbakning til Uwe Rösler efter gårsdagens nederlag til FC Nordsjælland, som sætter yderligere pres på cheftræneren og hans stab.
Det har været alt andet end en dans på roser at indgå i denne sæsons Mesterskabsslutspil for AGF.
En sejr, en uafgjort og syv nederlag er, hvad det er blevet til, siden Superligaen blev delt op i slutningen af marts, og det har sat snakken i gang om, hvad ledelsen ynder at gøre i sommerpausen. Skal der skiftes ud på trænerposten, eller faldet ansvaret tilbage på en for smal spillertrup?
Patrick Mortensen var efter gårsdagens 2-0 nederlag til FCN ude med opbakning til sin træner.
– Der er fuld support og støtte (til Rösler, red.). Andet kan jeg ikke sige til det. Vi føler ikke, at det er hans skyld. Det er os spillere, som spiller kampen, og det er vores skyld, at vi er i den her situation, og vi tager ansvaret på vores skuldre, siger Mortensen til TV3 Sport.

Ligatopscoreren fik ikke nettet i går, men han mener nu alligevel, at holdet endnu en gang kom fint ind til kampen.
– Den er tung. Jeg synes egentlig, at første halvleg er godkendt. Vi står godt i kæderne og er kompakte, så det gør ondt, at vi går til pause et mål nede. I anden halvleg skal vi frem i banen, og det gik de bare og ventede på. Dér havde de kvalitet, så cadeau til dem. De var svære at spille mod, siger anføreren.
– Jeg synes, vi havde nogle fine chancer, men den sidste kvalitet manglede bare, forklarer Mortensen.
AGF er fortsat nummer 6 med en spillerunde igen. Holdet har skrabet 40 point sammen i 31 kampe. Til sammenligning endte De Hviie nummer fem i sidste sæson med 44 point.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF holder hvii januar med træningslejr, testkampe og transferrygter -
AGF bliver en del af Kulturpasset: Unge får gratis entré til hjemmekampe -
Avis: Wahlstedt i kikkerten hos de norske mestre -
Lad os lege ‘CV’: Her kommer bud på forstærkninger til hver kæde -
Blog: Tungen skal holdes lige i munden -
Medie: AGF og FCM i kamp om Mikael Uhre -
Oskar Haugstrup forlænger med AGF -
Ugens rygtebørs: Carstensen permanent, Beijmo usikker – rygter om ny angriber -
Jakob Poulsen: – Jeg regner stærkt med, at de alle sammen er her, når vi lukker transfervinduet -
Status på truppen: Tingager starter uden bold