Medie: AGF sælger Sebastian Hausner til IFK Göteborg
AGF og IFK Göteborg har igen gjort forretninger. I sommers hentede AGF Kevin Yakob i Göteborg, og nu sender AGF så angiveligt Sebastian Hausner den anden vej. Det skriver B.T. i dag.
B.T. mener at vide, at AGF er på vej til at sælge den 22-årige Sebastian Hausner til IFK Göteborg. Transferprisen menes at være 450.000 euro – eller godt tre millioner kroner – og hertil er der forskellige klausuler i spil, som kan give AGF flere penge for salget i fremtiden.
Der mangler nu efter alt at dømme kun et lægetjek, før Hausner kan præsenteres i Sverige.
Sebastian Hausner ser dermed ud til at forlade AGF, hvor han tog springet fra ungdomsfodbold til Superliga-fodbold tilbage i 2017.
Siden har han spillet 96 kampe for AGF’s førstehold, hvor han også på et tidspunkt bar anførerbindet. I sin tid i AGF har Hausner også repræsenteret det danske U21-landshold syv gange.
Bliver skiftet til IFK Göteborg en realitet, kan Hausner se frem til at tilslutte sig en klub, som lige nu er nr. otte i den svenske Allsvenskan.
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…