
Mads Emil Madsen om skade: Det går fremad
Mads Emil Madsen har ikke været i aktion længe og spillede senest en fodboldkamp den 6. august, men er fortsat ude på ubestemt tid.
Midtbanespilleren står noteret for 35 kampe i AGF-trøjen og var en vigtig profil på midtbanen i sidste sæson. Nu har hovedpersonen selv sat ord på den skade, der holder ham fra banen. En skade vi ikke har hørt meget om, men som tilsyneladende ikke er nem at slippe af med.
– Det er noget, der hedder en Bone Bruise på anklen. Det vil sige, at det er et hårdt slag, jeg har fået ind på en knogle på anklen, som skaber noget irritation, fortæller Mads Emil Madsen til TV 3 Sport.
Ude på ubestemt tid
Mads Emil Madsen kan ikke svare på, hvor lang tid der går før vi ser ham på banen igen, men han fortæller at det går den rigtige vej.
– Jeg havde håbet, at det ikke havde taget så langt tid. Det går fremad. Jeg har været ude med fysioterapeuten, hvor det reagerede godt, så jeg håber ikke, at der går alt for langt tid endnu
Den 25 årige midtbanespiller fortæller desuden, at skaden har påvirket humøret, og det ikke har været nemt, at sidde ude med en skade uden tidshorisont.
– Det er frustrerende. Man begynder at tænke, om det er mig, der gør noget forkert, og hvorfor det fortsætter med at gøre ondt. Du overtænker helt vildt, så det er sygt frustrerende. Jeg har været ramt på humøret. Jeg er kommet lidt til ens med det, men det var jeg i en periode, fortæller midtbanespilleren i et interview til Viaplay.
Vi håber snart at se Mads Emil Madsen på banen igen.
Flere AGF Nyheder
-
Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan