Mads Emil: Det handler om mod
Midtbanemanden glæder sig over holdets udvikling og roses samtidig af 6’erens eksperter efter endnu en flot præstation i den hvide trøje i gårsdagens kamp.
Mads Emil Madsen kom til AGF i sommeren 2022 og har siden gjort sig fint til i de fleste Rösler-startopstillinger gennem sæsonen. Dog har han særligt i de seneste kampe vist sit store potentiale, og det er noget, Discoverys ekspert, Mikkel Bischoff, godt kan lide at se:
– Du var klart den bedste på banen i første halvleg, hvor du også får taget godt fra i duellerne, sagde den tidligere Premier League-spiller blandt andet til vores midtbanemand efter kampen.
Selvtillid skaber bedre spil
Mads Emil Madsen spillede sin kamp nummer 25 for AGF i går, og han glæder sig over den positive udvikling holdet har gennemgået:
– Uwe var glad og stolt, og det er vi også. Vi fortsætter en god proces, vi har en vanvittig defensiv, og så begynder det jo at give nogle resultater, sagde midtbanespilleren således.
– Vi havde snakket om, at vi skulle sidde tæt på deres to seksere og turde gå frem. Efter vi er skiftet over til to seksere og to tiere, så føler jeg mere frihed. Man kan bevæge sig lidt mere rundt på banen og finde de gode rum, hvor man kan få bolden, forklarer Madsen, som generelt mener, at holdets nye udtryk viser, at man spiller med større selvtillid.
– Når man har Yann Bisseck, Tobias Mølgaard og Frederik Tingager bag sig, så er man ikke så nervøs for de mand-mod-mand-situationer, der måtte komme, så det giver mere mod til hele holdet, fortalte Madsen til Discovery+.
Sejren efterlader AGF med tre point op til Viborg på bronzepladsen. Netop Viborg venter i næste spillerunde på Ceres Park – søndag klokken 18.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen efter første test: – God intensitet i vores pres -
Medie: Rosenborg lurer også på Wahlstedt -
Kom med til SFA Cup 2026 -
Hobro IK – AGF: Fejl i begge ender sikrer sejr i årets første testkamp -
Medie: Brøndby og AGF jagter ivoriansk kantspiller -
Markus Solbakken: – Vil gerne være mere målfarlig -
Ugens rygtebørs: Status quo i Aarhus og et spændende Højer-like -
Luka Callø høster vigtig erfaring i 1. division: – Jeg ville hellere være her og spille en masse fodbold -
Mortensen i fin dialog med CV: – Jeg er åben for mange ting -
Poulsen om James Bogere: – Han skal have lov at lande