Målmandstalent får seniorkontrakt
Jonathan Hutters har trænet med Superligatruppen i denne sæson, og nu belønnes han med en ny kontrakt.
Jonathan Hutters er vokset op tæt på træningsanlægget på Fredensvang, og nu kan den 19-årige keeper se frem til meget mere bold tæt på hjemmeadressen.
AGF har således netop offentliggjort en ny kontrakt med målmanden.
– Hutters er en af vor egne drenge, og det har været en stor fornøjelse at følge hans udvikling, hvor han virkelig er vokset som målmand i de senere år, fortæller sportschef, Stig Inge Bjørnebye til agf.dk.
Hutters’ nye kontrakt erstatter hans tidligere ungdomskontrakt, og dermed kan han fra sommeren 2023 se frem til at blive en fast del af Superliga-setuppet, der lige nu også tæller Jesper Hansen og Per Kristian Bråtveit.
Både Hansens og Bråtveits kontrakter står dog til at udløbe til sommer, og der er fortsat intet nyt angående forlængelser på den front.
Stærk mentalitet
Jonathan Hutters har optrådt for både U16 og U18-landsholdet, mens det er blevet til 10 kampe for AGF’s U19-mandskab i denne sæson.
– De her år i transitionen mellem ungdomsspiller og etableret seniorspiller er – især for målmænd – en tålmodighedsprøve. Det kræver tålmodighed og hårdt arbejde over en lang periode, at slå igennem som målmand. Men de dyder indeholder Hutters, der har en stærk mentalitet og en professionel holdning til sin fodbold, fortæller Bjørnebye, som er godt tilfreds med at have landet en aftale i dag.
– Derfor er vi glade for, at vi nu fortsat kan se ham udvikle sig hos os og i et stærkt målmands-team, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere? -
Tendenserne: De forsvarende mestre er klar til for alvor at blive testet -
Sidste test gav endnu en sejr til De Hviie