Legendegavlen vandaliseret igen
For anden gang i denne uge er den smukke legendegavl på Halssti blevet overmalet med graffiti af ukendte gerningsmænd.
Endnu en nat – endnu en omgang hærværk.
Det er desværre status efter at man her til morgen kunne se legendegavlen overmalet med grimme graffitipletter igen.
Anne Frost og resten af projektgruppen bag legendegavlen på Hallsti har ellers netop fået værket renset, efter at det natten til onsdag var blevet overmalet med graffiti og budskabet “Free Gaza.”
Denne gang er der ikke de store budskaber at komme efter. Her er mere blot tale om rendyrket sabotage af bykultur. Malingen har dog samme farve, som det, der blev fjernet onsdag.
Ifølge KSDH-redaktionens oplysninger er der tale om en hetz mod kunstneren bag værket, Eske Touborg. Det er altså ikke AGF, der er målet for vandaliseringen.
Hærværket er politianmeldt tirsdag den 26. november klokken 07.35, oplyser Østjyllands Politi til KSDH.dk.

Nu skal der igen et team ud for at fjerne vandalernes værk, men spørgsmålet er, om det kan fortsætte på denne måde?
Projektgruppen bag værket har overvejet en abonnementsløsning med firmaet, der kan rense værket, men det vil kræve en ny indsamling blandt byens borgere. Med ugens andet hærværk-attentat, må det dog siges at være en højaktuel mulighed at lave denne løsning for fremtiden.
Læs også: Projektgruppe efter hærværk på legendegavl: – Vi får den “terrorsikret” igen
En trist nyhed at starte fredagen på. Lad os håbe, at Aarhus kan have sin bykunst i fred fremover. Håbet har vi altid.
Flere AGF Nyheder
-
Fanklubben fik udsolgt fly til udebanetur: – Fedt at mærke opbakningen -
Jakob Poulsen: – Vigtigt, at vi bliver ved med at tro på tingene -
Dommer erkender fejl: – Den rigtige kendelse ville være rødt kort -
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen -
Flyv med AGF Fanclub Aarhus til Conference League-brag mod Brann -
James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe -
FC Nordsjælland – AGF optakt: Tilbage på sporet