Kom med på KSDH-holdet – Bliv skribent!
En ny sæson står for døren, og her hos ksdh.dk søger vi nu frivillige skribenter, der kunne tænke sig at komme med på holdet og bringe alt det vigtigste om AGF ud til alle de vigtigste mennesker – nemlig fansene!
Drømmer du om at dække AGF helt tæt på? Så er muligheden her nu.
KSDH.dk er et AGF-medie drevet af frivillige, der hver dag arbejder for at bringe hviie nyheder ud til folket.
Vi søger først og fremmest flere frivillige skribenter, men der er også plads til andre kreative kræfter på holdet. KSDH.dk arbejder med alt fra Youtube, TikTok og Instagram til det skrevne medie, og du kan få lov at folde dig ud, der hvor DU mener, du kan bidrage med mest.
Vi udkommer både med blogs, portrætter, nyheder, optakter, nedtakter og alt derimellem, så the sky is the limit, og vi kan bruge alle de kræfter, der har lyst til at medvirke til en fed dækning af vores elskede klub. Vores eneste krav til dig er, at du er dygtig til det du laver.
Vi forventer af dig, at du:
– Er dygtig indenfor det område du ønsker at bidrage med til KSDH.dk (skribent, grafiker, videoredigering m.m.).
– Er klar på at bidrage til et fedt AGF-fællesskab
– Har AGF i hjertet
Vil du være skribent, er det en fordel hvis du:
– Har erfaring med at skrive artikler til online medier
– Har kendskab til brug af WordPress
– Har tiden og lysten til at tage på Fredensvang og til kampe for at indhente interviews fra spillere og trænere.
Du får til gengæld:
– Sparring og feedback, så du løbende bliver en bedre skribent.
– Går du med en drøm om at blive journalist, er dette en oplagt mulighed for at komme ud og lave produktioner til din portefølje.
– Presseplads til Superligakampe og mulighed for eksklusive interviews med relevante AGF-personligheder.
– Medbestemmelse og indflydelse på verdens største AGF-fanmedies udvikling.
– Et stort netværk inden for sportsjournalistik og AGF-miljøet.
Send ansøgning
Så brænder du for at have fingeren på pulsen, at få mere journalistisk erfaring, og har du lysten til at dække AGF på første parket, så tøv ikke med at skrive til vores chefredaktør, Jonas Roulund, på jonas@ksdh.dk og meld dig under den hviie fane!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Flere AGF Nyheder
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne
-
Kom med Lyden AGF til pressemøde med ny fodbolddirektør og årets første åbne træning på Fredensvang
-
Kom med til SFA Cup 2025
-
Blog: Hvad gør vi med kontrakterne, Carsten?
-
Haugen har succes sydpå: Hansa Rostock afventer AGF
-
3F Superligaen er klar med ny kampbold