Kannegaard efter skifte: – Super glad for muligheden
Mikkel Kannegaard blev som bare 16-årig hevet op i Superligatruppen i AGF, men gennembruddet kom aldrig, og nu er forsvarstalentet fortid på Fredensvang. Han glæder sig nu til nye eventyr i Hobro IK.
Kannegaard har ofte været omtalt i positive vendinger, når man bevægede sig rundt på Fredensvang i de seneste år, men han formåede aldrig at overbevise Superligastaben om sine evner, og det blev derfor aldrig til en officiel debut for den nu 18-årige, venstrebenede stopper i AGF.
51 U19-kampe samt ni reserveholdskampe fik han på CV’et, og så har han repræsenteret alle danske landshold fra U16-U19.
Nu skulle der ske noget nyt, og det blev Hobro IK, som fik ham lokket væk fra Aarhus med en permanent aftale, som løber til sommeren 2027.
– Jeg er super glad for at få muligheden i Hobro IK og jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og til at komme ud på træningsbanen og blive en del af truppen. Jeg er en spillende forsvarsspiller, der gerne vil tage del i opbygningsspillet, hvilket er en af mine klare spidskompetencer. Jeg ser frem til min tid i Hobro IK, hvor jeg håber at jeg kan fortsætte min udvikling, få en masse seniorerfaring og bidrage til holdet. Alt i alt er jeg bare rigtig glad for at komme til Hobro IK, siger Mikkel Kannegaard til hobroik.dk.
Læs også: Officielt: Mikkel Kannegaard skifter til Hobro
Hobro IK indtager 8. pladsen i NordicBet Ligaen og har hentet 22 point i 18 spillerunder. Her bliver Kannegaard genforenet med Richmond Gyamfi, som er sendt afsted fra AGF på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Flere AGF Nyheder
-
Legendernes Dag venter den 25. oktober -
Nicolai Poulsen på vej retur: – Det er meget positivt -
Emmery forlader landsholdslejren på grund af skade -
Lyden AGF i landsholdsterminen -
AGF og FCK straffes af UEFA med store bøder for pyro -
Kom til medejerbar og støt foreningen “AGF er ikke som de andre” -
Japansk AGF-fan på besøg: – Passionen omkring klubben er noget helt specielt -
Riemer overvejer at indkalde Emmery til A-landsholdet -
Helmig spiller den første koncert på det nye stadion i Kongelunden -
AGF Social Run tager fanfællesskabet fra lægterne til løbeturen